Author Archives: everydaysexism

Ane

Will & Grace trailer: It’s all in the book: “Men are from Mars and who cares where women are from” hahaha masser af dåselatter i baggrunden. Sååååå sjovt.

Alma

Jeg er høj. 15 år og 181 cm. Jeg har været den højeste i mine klasser hele min skolegang. Derfor var det normalt for mig at få at vide “Du kan ikke have hæle på, du bliver højre end drengene!” eller “Du finder aldrig en kæreste, du er for høj”. Da jeg blev 13 fandt jeg ordet “Feminisme” og har været feminist lige siden. Feminismen hjalp mig med at være glad for min højde. “Ja jeg er høj, og hvad så?”. Når jeg svarer igen på den måder svarede mine gamle veninder med “øhh…” fordi det sådan et tyndt lag. Hvad så hvis jeg får en kæreste der er lavere end mig? (Jeg skal til skolefest hvor jeg tager 11cm hæle på og ikke barberer mine armhuler. Jeg føler mig klar til at vise verden at jeg ikke retter mig efter deres skønhedsidealer)

P

Er dette endnu en #MeToo – hvor man burde eftersende en faktura på to afholdte møder og forberedelsestid?? Et af de mest grelle eksempler jeg i mit 10-årige arbejdsliv som selvstændig har oplevet, var at jeg mod at modtage tegninger til et renoveringsprojekt, der indbefattede en kunstnerisk udsmykningsopgave skulle ligge i personens private karbad. Det takkede jeg nej til tre gange til jeg mistede opgaven. Og flere lignende eksempler… Nu er jeg der igen… jeg har holdt to møder med en direktør fra et stort internationalt firma og præsenteret et netop udviklet koncept. 1. møde blev afholdt på DAC, hvilket var meget naturligt 2. møde blev foreslået i en frokostpause hos mig privat, hvilket jeg totalt gled af på og foreslog et andet offentligt sted. Til 3. møde har jeg efter aftale fået produceret noget materiale specifikt til dem, hvorefter svaret var: “Hej P, Den 19. fx kl. 9.00 – hvis vi kan mødes hos dig”. Det afslog jeg hvorefter samarbejdet er ophørt. Sig mig en gang; er det mig der er blevet paranoid, eller er det ikke en indirekte opfordring til udveksling i naturalia, jeg føler en kæmpe disrespekt omkring mit arbejde og har allermest lyst til at eftersende en faktura på 4-6 timer konsulentydelse/”underholdning”…

Anonym

For et par uger siden mødte jeg en lækker fyr i en bar. Stemningen var høj og jeg gav ham et blowjob på toilettet. Det var hurtigt, sjovt og frækt. En anden fyr havde set os gå derud, og blev ved at opsøge mig resten af aftenen. Han mente, det var hans tur nu. Da jeg til sidst blev træt af hans anmassende adfærd og gik hjem, fulgt han efter. Da jeg stadig sagde nej til “tilbuddet” blev han rasende og skubbede mig ind i en væg, mens han råbte af mig. Både til venner og kolleger fortalte jeg at det blå øje skyldtes en dans, der gik lidt over gevind.

Carina

Samtykke. Det er det, mænd pludselig er så bange for – for skal de nu have pen og papir frem? Nej, du skal have sund fornuft frem. Utallige gange har jeg flere gange måtte markere en grænse, sige nej og understrege at jeg mener det, selvom jeg tit har tænkt, at det “kunne ødelægge stemningen”. Flere gange har jeg oplevet at sige ellers tak du når manden har lagt op til analsex for lidt senere at mærke dem prøve alligevel, mærke dem snige deres pik hen til det “forkerte” hul. For det første sagde jeg nej, dette er ved at blive et overgreb, for det andet: Tror de, jeg er idiot? Tror de, jeg intet kan mærke? Af en eller anden grund har jeg alligevel ikke stoppet akten, alligevel har jeg bare sagt fra igen for så at gå videre oralt eller vaginalt. Hvorfor? Min seneste oplevelse har så været positiv. Jeg var sammen med en mand, som fik mig til at tænke hvorfor er det dog så svært – hvorfor er det så udfordrende en ting at sikre samtykke? Han lagde an til analt og jeg var med på den – han varmede op med glidecreme og fingre og jeg viste tydeligt med mit kropssprog og min vejrtrækning, at alt var okay, alt var godt. Alligevel vælger han efter nogle minutter at kysse mig i nakken og spørge “Kan du lide det?”. Ingen stemning ødelagt (tværtimod), ingen akavede dokumenter, ingen usikkerhed. Derfra kun absolut lækker sex. Hvorfor er DET min enestående oplevelse? Hvorfor er det ikke normalen? Hvorfor er det så svært?

Agnes

Da jeg var 15 var jeg i København selv og ville gå 20 min fra en veninde og hjem til min onkel, hvor jeg var inviteret på aftensmad. To fyre gik langt bag mig i længere tid, men istedet for at være nervøs, spurgte jeg dem om vej og de fulgte mig pænt hen til min onkels addresse og jeg sagde tak og farvel og vendte mig om for at ringe på dørtelefonen. Så snart jeg havde vendt ryggen til, begyndte de at tage på min røv og komplimentere den – imens min onkel svarede og jeg sagde det var mig. Han buzzede døren åben og jeg løb ind og smækkede døren op i deres grinende ansigter.

Emma

Efter jeg fik jobbet som værtinde på en natklub i København – et job jeg forøvrigt er rigtig glad for og trives i – har jeg bemærket hvordan seksuelle tilnærmelser og ufrivillige befamlinger simpelthen er blevet hverdagskost. Idag flød bægeret simpelthen over. Stort set hver evig eneste gang, jeg er på arbejde, er der en mand, der skal tage mig på numsen uden min tilladelse. Som om min tilladelse slet ikke betyder noget. Min lunte er ved at blive ufattelig kort og herefter har jeg kun bemærket yderligere hvor stor en del hverdagssexisme i virkeligheden er i vores samfund. Den mørkhudede mand, der råbte: “Vil du med hen i baggården og kneppe?” fra den anden side af gaden klokken 8 om morgenen, da jeg forlader min arbejdsplads i selskab med både min kæreste samt kollega. “Ja, lige herovre?” svarede jeg kækt blot for at se reaktionen. Til min forbavselse lod han til at være helt uden sans for ironi og gjorde anfægtelser til det helt store nummer. “Nej, jeg gider ikke kneppe med dig. Knep din klamme ven i stedet.” sagde jeg – måske en anelse groft, hvorefter den mørkhudede mand råber: “din luder!” For det er jo lige nøjagtig det, jeg er. En luder. Fordi jeg ikke vil have sex med dig. Håndværkeren der stod ude foran kiosken med sit slæng og lukker dagens gud-ved-hvor-mange øl op, som siger: “Du ser da godt nok fræk ud i den nederdel”, idet jeg træder ud derfra. Jeg er iklædt en stor bomberjakke, flade støvler og en a-formet nederdel i kunstlæder. Faktisk burde jeg slet ikke føle mig nødsaget til at opremse min påklædning. Jeg svarede ham ikke. Jeg gik bare forbi og håbede på, at denne ubehagelige nedstirren med medfølgende dumme kommentarer var slut. “Nå, jeg troede fandme, at man kunne tage imod et kompliment i år 2017,” råbte han derefter efter mig – skuffet over hans forsøg på kontakt slog fejl. Jeg svarede stadig ikke, men kunne ikke lade være med at tænke over hans sidste sætning. For det var jo ikke et kompliment. Det var en klam sexistisk bemærkning. Havde du derimod givet mig et sødt og oprigtigt kompliment, ville du have fået respons. Et tak. Og måske et smil også. Måske overreagerer jeg også. Men jeg er vildt træt af at blive slået i numsen hver gang jeg er på arbejde. Jeg er træt af catcalling. Jeg er træt af, at jeg uberettiget begynder at afsky alle mænd. For deres ukontrollerbare dyriske drifter. Min samt mine medsøstres kroppe er ikke allemandseje og du får ikke noget ud af at rage på mig eller råbe efter mig – andet end at jeg føler mig meget lille. Men hvis det er hensigten, kan jeg love dig for, at der er krig.

Anonym

Jeg skriver i øjeblikket en opgave for en anden person. Opgaven handler om sexisme. Ironisk nok er ham, jeg skriver den for, sexistisk overfor mig i vores kommunikation og kalder mig “søde” gentagne gange. Det havde han aldrig gjort, hvis jeg var en mand.

Line

I min søns skole har klasserådet besluttet, at drenge skal købe ‘drengegaver’ og at pigerne skal købe ‘pigegaver’ til jul…. Jeg bliver så megatræt af det! Hvorfor skal det hele være så begrænsende? Markedet er fyldt med lækre ting som er for ALLE børn, så hvorfor skal gaven afhænge af hvad der sidder mellem benene??

børn

Vi har en søn som er rigtig glad for at lege “pigelege”. Lederen af hans tidligere børnehave mente at der måtte være noget helt galt med ham og indkaldte os til møde, hvor vi virkelig sad og kneb os selv i armen over hvor surreelt det var at åbenbart var et problem at vores søn ikke havde lyst til at være med, når de andre drenge slog hinanden i hovedet med skovle og pinde.