Author Archives: everydaysexism

anonym Dj

Nåh ja, og en af grundene til at jeg stoppede med at afvikle var fordi jeg havde en kunstner, jeg skulle få til at underskrive et deal sheet oppe på mit kontor. Vi var alene, det var efter close, så der var meget få mennesker i huset. Da jeg giver ham papiret siger han, at han kun vil skrive under, hvis jeg tager med tilbage på hans hotel. Så griner han lidt. Jeg synes ikke det er sjovt. Det var ikke kun det, der gjorde at jeg stoppede, men som afvikler dealede jeg også med så meget sexistisk lort. Seriøst jeg kunne tale i flere timer om alt det lort jeg har mødt – specielt i elektronisk musik, som er ekstremt mandsdomineret. 

anonym Dj

Jeg DJ’ede i en periode hver weekend med Kapow, og fik egentlig tilbudt masser af jobs, også solo, men jeg gad slet, slet ikke alt det pis vi blev udsat for i nattelivet. Vi er blevet bedt om at spille topløse, blev spurgt om vi var lesbiske fordi vi spillede flere kvinder sammen, mænd kom op og kiggede ned i vores udstyr hele tiden for at stå og “overvåge” os. Nogle gange gik de endda op på scenen for at stå og kigge os over skulderen. Jeg har også prøvet de bare har reached over pulten og straight up bare har trykket på vores udstyr,- “jeg har muligvis et tourjob til dig! vi skal til japan og spille! er du single?”, at blive refereret til som pige-DJs, ikke at blive krediteret på samme måde som andre på fx plakater, blevet bedt af arrangørerne om at hjælpe med alle mulige småting, de aldrig ville have bedt andre om, sååååå meget lort. Kort sagt er det at være kvindelig musiker = kvinde i nattelivet * kvinde i mandsdomineret miljø * fulde fukbois = varige agressionsproblemer

Stærke kvinder

Er pænt træt af udtrykket “stærke kvinder”, som jo implicit indikerer, at det er en undtagelse at være stærk som kvinde. Man siger jo aldrig “stærke mænd”, da de forventes bare at være det. Og mht at være offer, som mænd ofte beskylder kvinder for at være. Hvad er der egentlig galt med at være et offer? Det er vi alle ind imellem, men jeg har mændene mistænkt for at hade, når kvinder er offeragtige, fordi det minder dem om, at der jo ofte også er en gerningsMAND……Og måske skulle medierne begynde at interessere sig for dem i stedet.

Lillian hansen

Jeg er en voksen kvinde, der lever med senfølger efter en grim barndom, og flere uheldige oplevelser i ungdommen. Jeg lider derfor af flere former for angst, og er derfor ikke særligt social længere. Men jeg har en del menensker jeg skriver med på Facebook, For nogle år siden begyndte jeg at skrive med en ti år yngre mand, i forbindelse med noget politisk, Vi har nok skrevet sammen onog off i ca tre år, og i den tid begyndt at dele vores problemer og udvikle  hvad jeg troede var et dybt venskab. I foråret havde jeg det meget svært, og han inviterede mig på besøg, for som han sagde at få ro til at heale og værne mig, Og jeg må tilstå, at han var så tillidsvækkende at jeg sagde ja tak. Jeg var blevet lovet at en del af huset, et anneks han sagde der var, ville være gjort klar til at jeg kunne bo der. Jeg havde været meget åben omkring min fortid, mine senfølger, og min angst for mænd, som jeg følte jeg i den grad mødte forståelse for. Da jeg ankom til stationen, blev jeg hentet af ham, og han virkede stadig på ingen måde skræmmende, så jeg tog med ham hjem. Der viste det sig at der IKKE var et anneks klar, men han sagde jeg jo bare kunne sove på sofaen, og det gik jeg med til, desværre følte jeg stadig han var min ven, og ville mig det bedste. Desværre begyndte han at drikke, jeg drikker ikke selv, men jeg ryger cannabis, da jeg også har ADHD, og det er det eneste der giver mig ro, Jeg forsøgte at give utryg for at jeg ikke brød mig om han drak, men det blev fejet væk, for han havde nogle problemer i sit liv, så han ville have lov at slappe af, Så jeg sad langt uden for lands lov og ret, med en mand der blev mere og mere beruset, og også kærlig. Jeg indrømmer gerne at jeg først tog det som et kompliment, dumme mig, for som sagt var han en del yngre, og han sagde lige de ting jeg havde brug for at høre, men jeg begyndte hurtigt at blive utryg, da han gav klart udtryk for at vi skulle have sex. Jeg blev så bange at jeg først ikke turde afvise ham, men da han var meget hårdhændet, førsøgte jeg ret hurtigt at stoppe ham, Desværre fik det et eller andet til at slå klik i ham, og han blev meget voldsom, Selve overgrebet tog vel en to tre timer, hvor jeg blev udsat for alt fra anal tvang, til at blive slået i skridtet og bidt over det meste af kroppen. Da han havde gjort sig færdig, begyndte HAN at græde, og trygle mig om at trøste sig, selvom jeg også lå og græd. Jeg husker ikke alt klart, men jeg ved jeg gik helt i sort, og gik rundt i en tåge to dage, hvor jeg blev hos ham Han havde sat det omtalte anneks i stand morgenen efter overfaldet, og gik og lod som om intet var sket, og jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg først reagerede næste dag, jeg vil tro det har noget med schok at gøre, Overgrebet skete natten til en tirsdag, onsdag morgen fik jeg ringet til en god veninde der heldigvis boede et par timer væk, som omgående kom og hentede mig Jeg konfronterede ham da jeg vidste hun var på vej, og ha forstod slet slet ikke hvad jeg mente, og blev ved at sige at han var ked af at jeg oplevede det sådan, så jeg viste ham lidt af de skrammer og bidmærke han havde lavet, hvorefter han gemte sig, til jeg var blevet hentet. Jeg turde ikke anmelde ham,d aha. Er semikendt indenfor politik, og jeg som psykisk syg, med cannabis problematikker ikke troede jeg ville være blevet taget alvorligt. Så min veninde puslede om mig en uges tid, inden jeg tog hjem, jeg ville ikke have mine voksne børn skulle se mig, med de voldsomme skader. Jeg tror stadig ikke han selv syntes han har gjort noget galt, som han sagde til mig, ville han jo bare lære mig hvor dejligt sex er, og rykke lidt på mine grænser. Jeg. Er kommet lidt videre, men jeg er bestemt ikke kommet mig over det endnu, og jeg er blevet et andet menenske, min tillid til mænd, og til mine egne evner til at spotte de farlige, er væk, så jeg går ikke længere ud, andet end for at handle og den slags, og jeg er blevet bange for mænd jeg ikke kender, Og alle mænd hvis de har drukket.

Anonym

For 2 år siden var jeg hjemme hos min bedste ven gennem 2 år med en fælles ven og min nye veninde. Vi havde drukket vin på en cafe og havde aftalt at tage videre hjem til ham for at drikke videre. Vi drak meget alkohol og endte alle med at være meget påvirkede. Jeg husker at vi pludseligt spiller en stripleg og at vi alle sidder nøgne og griner og snakker. Min nye veninde og min ven går ind på et andet værelse så jeg sidder alene tilbage med min (daværende) bedste ven. Før de gik var jeg ude at brække mig med veninden og lægger mig hurtigt til at sove. Min bedste ven sætter sig på den sofa, hvor jeg ligger og begynder at argumentere for, hvorfor det er en gode idé at have sex. Jeg siger gentagende gange “nej” og skubber ham væk når han kysser mig. Efter hvad der føles som en time giver jeg op og “vi har sex”. Jeg husker at vågne, da han er færdig. Jeg husker intet af akten og rejser mig og ligger mig tilbage for at sove. Han spørger om vi ikke skal sove i ske. “Nej det har jeg virkeligt ikke lyst til,” svarer jeg. Vi har ikke snakket siden. Jeg har ignoreret alle hans beskeder for jeg tør ikke konfrontere ham. Det virker ikke som om, han ved han gjorde noget galt. Da jeg fortalte det til mine to bedste veninder svarede de “Hvorfor gjorde du det?”. Jeg tør ikke at kalde det en voldtægt og når jeg ser ham på gangene (vi går på samme gymnasium) siger jeg hej hvis vi får øjenkontakt. Jeg hader ham mere end nogen anden. Og jeg hader mine veninder for ikke at støtte mig. Min bedste veninde ses stadig med ham og fortæller ofte om hvor sød han er.

Anonym voldtægt

Som 13 årig 6.klasseelev har jeg og et par veninder fanget fyrene fra 10 klassens interesse. En af fyrene, Jan, inviterer mig hjem til en kammerat Villy og hans kæreste en torsdag aften. Jeg tager imod invitationen og møder op som aftalt, idet jeg har løjet overfor mine forældre om hvor jeg skal hen. De tror jeg er hos en veninde. Jeg har aldrig tidligere været alene hjemme hos en ældre fyr om aftenen, har aldrig haft en kæreste eller haft sex med nogen. Er blot en stor pige, som netop er blevet teenager. Jeg har slet ikke tænkt på at der kunne ligge onde hensigter bag invitationen, da Jan og hans kammerat Villy virker flinke og ærlige. Hos Villy og hans kæreste er der sprut på bordet, som de tilbyder mig. De fortæller mig om at de har været på charterrejse. Først takker jeg nej, da jeg aldrig har drukket sprut, øl eller lignende før. Men de lokker mig ved at fortælle at man ikke bliver fuld af at drikke et glas eller to og det smager som saftevand. Jan hælder et halvt glas pernod op i et drikkeglas og fylder op med rød sodavand. Han opfordrer mig til at tømme glasset og hælder mere op. Jeg kan ikke huske hvor meget jeg drikker, men efter kort tid drejer det hele rundt og jeg bliver bevidstløs, for jeg kan ikke huske hvad der sker. Det næste jeg kan huske er at jeg bliver voldtaget, mens jeg skriger op. Jans ven Villy kommer ind og siger at Jan skal stoppe, hvis jeg bliver ved at skrige. Jeg får fred lidt og mister igen bevidstheden. Vågner på ny ved at Jan igen voldtager mig. Denne gang oralt. Jeg er ved at blive kvalt og kæmper imod. Brækker mig. Mister igen bevidstheden. Vågner ved at de to fyre støtter mig på hver side, mens de bærer, og slæber mig hjem. Jeg aner ikke hvad der er sket, men jeg græder og er flov over situationen. Jan siger, at jeg ikke må sige noget til nogen og vi nu er kærester. Ved mit hjem kommer mine forældre ud og åbner døren Jan afleverer mig og siger at jeg har kastet op, da jeg har drukket sur mælk. Mine forældre lægger mig i seng. En læge møder op og vækker mig. Han spørger hvad der er sket. Det kan jeg ikke forklare, da jeg fortsat er døddrukken/bedøvet. Han spørger om jeg har været i seng med en fyr, hvilket jeg nikker til og får lov at sove. Næste morgen bliver jeg vækket kl 7.00 og sendt i skole af min far. Da jeg er flov over hvad der er sket, tør jeg ikke andet end at gå i skole. Jeg har det ad helvedes til både fysisk og psykisk. Mine forældre omtaler aldrig siden situationen den aften. I flere år efter tror jeg det er min egen skyld, det er gået mig sådan den aften.

Suk

That moment when: – der skal bruges en VVSer, og manden ringer og aftaler en tid hvor han selv er hjemme, selvom konen går hjemme hele tiden og sagtens kunne se på en udskiftning af et defekt wc – en anden bilist laver en dum manøvre, og første kommentar fra manden er “det er sikkert en blondine kælling, der har mere travlt med sin iphone, makeup eller ungen” (oftest viser det sig jo så bare at være en midaldrende mand i den anden bil) – en af mandens kolleger står og taler ned til/grimt om konen, og ingen tilstedeværende gider sige noget, selv ikke manden selv – manden sidder sammen med andre familiemedlemmer ved familiesammenkomsten og fortæller mandschauvinistiske “vittigheder”, mens kvinderne i selskabet sukker dybt og kigger ned i bordet – man tager manden i mere end én gang at udtale at en kvindelig leder på hans arbejdsplads helt sikkert har kn…. sig til stillingen, mens alle mandlige ledere har arbejdet sig op til deres velfortjente stillinger i hans optik – man bliver mødt med “jeg troede fandeme ikke jeg boede i rødstrømpernes centralkontor” eller lign. nedladende ting, hvis man vover at sige noget om ovenstående og meget, meget, meget mere til ham

Du kan da bare

“Hvis det er så slemt, hvorfor går du så ikke bare?” – fordi det som regel har stået på i lang tid, og en psykopat har i den tid haft rig lejlighed til at ødelægge ens selvværd og initiativ, samt langsomt men sikkert at distancere én fra venner og familie, så man ikke har noget sted at gå hen. Samtidig er man oftest i en mildest talt elendig økonomisk situation, enten fordi man ikke har et job (“spærret inde” derhjemme af psykopaten) eller ikke råder over egne penge, så man reelt ikke har nogen muligheder. Desuden føler mange det som en falliterklæring ikke at kunne få det til at fungere, som om det er deres egen fejl at alt ikke er ligeså idyllisk og rosenrødt derhjemme som bladene, filmene, vennerne etc. får forhold til at fremstå. Der er tit også angst involveret, man er bange for psykopaten og hvad han kan finde på, hvis man går. Måske har han allerede truet med en masse, eks. angreb på familie, børnene, osv. Psykopaten er som regel også god til at være sød og rar ude blandt andre, så i rigtigt mange tilfælde bliver man mødt med mistro og beskyldninger om overdrivelse/løgne, når man prøver at tale med nogen om det. Så man kan ikke “bare” gå, selvom det åbenbart altid ser så nemt ud i andres øjne ..

anonym

Da jeg gik i 5.-6. klasse blev jeg dagligt kaldt luder af en gruppe af 4-5 drenge. Når jeg havde hånden oppe og skulle til at sige noget i en undervisningssituation, talte de konsekvent i munden på mig. Her var det ting som “kvinder skal bare holde deres kæft og gå ud i køkkenet”, der blev sagt. Jeg va blandt de første i klassen til at få bryster, hvilket resulterede i øgenavnet “push-up”, refererende til den type BH, jeg ikke engang var begyndt at gå med. Der var generelt en nedladende tone omkring mit køn og en ubehagelig opmærksomhed mod mine kønsdele. Til sidst blev mobningen så slem, at jeg i vrede lavede hærværk mod skolen og over længere tid fik spæningshovedpine og måtte begynde til fysioterapeut. Mine ønsker om at flytte skole blev fejet af derhjemme og de voksne, som bevidnede dette, gjorde ikke noget. Jeg fik at vide af min dansklærer, at “de gør det jo bare fordi de er lune på dig”.

Simone

Jeg blev voldtaget på en luftmadras i min venindes stue af en fyr, hun havde kendt i et halvt års tid, og som hun denne aften havde taget med hjem fra byen. Fyren ville tilsyneladende have en trekant, men jeg sagde fra og gik ind og lagde mig til at sove. Han havde sex med min veninde, og gik derefter ind til mig og voldtog mig. Jeg sagde nej, men var så påvirket, at min krop ikke kunne kæmpe imod. Jeg brækkede mig mens det foregik, hvilket ikke fik ham til at stoppe. Efterfølgende meldte jeg det til politiet. De i min omgangskreds, som jeg fortalte det til, nævnte det ofte som mit eget ansvar ikke at blive så fuld, at den slags ting kan ske. Min bistandsadvokat sagde, i forhold til lovgivningen, at vi “jo også må passe på vores drenge” og at danske unge drikker for meget. Politimanden, som kørte mig hen på hospitalet for at blive undersøgt, svarede følgende, da jeg påpegede in bekymring over, at de nok ikke ville finde fysiske spor oppe i mig eftersom jeg ikke havde ondt, at “han var jo sort, ikke?”, “jo..”, “de ghar jo ofte større en større penis, så hvis du er heldig, kan det være at der alligevel er kommet en rift”. Generelt har jeg skulle forsvare alt alt for mange gange, at det ikke er min egen skyld at jeg blev voldtaget. Heller ikke selvom jeg havde drukket og røget mig fra sans og samling.