Author Archives: everydaysexism

K

Jeg hørte en episode af podcasten Dårligdommerne, hvor de diskuterede filmen Rich Kids. Der er en scene, hvor en fyr (der i øvrigt i en anden scene prøver at betale en prostitueret for at brække hendes arm og ender med at myrde hende) har sex med en pige. Han ender med at tage hende analt mod hendes vilje og hun anklager ham efterfølgende for voldtægt. De tre podcastværter blev enige om, at det da var helt vildt strengt “han ramte jo bare det forkerte hul” og “det var jo hende, der havde lagt op til sex” og “hun havde lagt an på en masse andre fyre den aften”. Den voldtægtanmeldelse havde han ikke fortjent, mente de. Men jo, sexistiske drengerøve, man kan sagtens gå med til et vaginalt samleje uden at ønske analsex. Og hvis den anden person ikke respekterer det, så ER der faktisk tale om voldtægt. Lige netop det scenarie skete fx for mig for 15 år siden, og det skaber STADIG problemer i mit sexliv med min kæreste, fordi jeg under sex stadig kan bleve grebet af blind panik, hvis han kommer til at ramme lidt ved siden af med penis. Så knep jer selv, som I plejer at sige i podcasten.

C

Jeg væmmes når jeg mindes min tid i forsvaret.. ikke fordi det er en institution, der er lavet til at forsvare, og i sidste ende, dræbe en modstander, men fordi jeg ikke var mig selv da jeg var soldat. Jeg gik fra at være en ung, glad og livssprudlende kvindelig soldat, til at komme næsten kravlende ind til morgen appel. De fik mig til at væmmes og hade mig selv. Og i mit unge naive hoved kaldte jeg med tiden mig selv luder.. Et ord mine såkaldte brødre havde lært mig. Jeg var på en eller anden måde muteret til et skød med uniform på, og selvom der er gået mange år, har jeg svært ved intimitet. Jeg er gift med den smukkeste mand i verden, men inderst inde hader jeg alt hvad han står for.. For nu, hvor linjerne omkring mine øjne er blevet lidt tydligere, er jeg blevet reduceret til et menneske, der inderst inde hader mænd.. Hader dem for hvad de gjorde ved mig. Havde de dog bare tænkt over deres ord, og for nogle, deres gerninger….

Mette

Min gymnastik træner kom igen efter en fælles fest midt om natten efter at han havde fulgt en veninde hjem. Jeg var i gang med rengøringen og vi ville så tage en øl inde hos mig. Mens vi har en fornuftig samtale prøver han pludselig at kysse mig, selvom han har kæreste og snart skulle giftes. Flere gange beder jeg ham at holde op, det gør han så hver gang men 10 minutter efter hver gang, starter han igen. Jeg beder ham om at gå, men han skal lige låne toilettet da han kommer ud fra badeværelset, har han blottet sine kønsdele. Og jeg fryser simpelthen i panik over hvad næste skridt man bliver. Jeg er vanvittigt bange. Jeg joker og beder ham om at lyne op. Det gør han så, men han vil absolut have et kys før han går hjem. På det her tidspunkt er jeg så bange for at han vil få det til at eskalerer og det eventuelt kunne ende ud i en meget grim situation, så jeg presser mig selv til at give ham et hurtigt kys mens jeg presser ham ud af min dør. Dét milisekund han har fødderne udenfor døren, hamrer jeg døren i. Tænk engang, jeg følte det virkelig som afpresning. Hvis ikke du kysser mig, så sker der noget meget værre. Har ikke set ham siden.

Anonym kvinde i tyverne

Dengang jeg næsten blev voldtaget… Jeg har kun delt denne historie med to veninder og har levet med en skyldfølelse i lang tid, nok allermest pga. min opdragelse. Jeg blev opdraget i en konservativ familie. Kvinden skal dække sig til og vogte sin mødom til hun bliver gift. Jeg levede i 4 år i et voldeligt forhold med en mand. Jeg var omkring 20 da jeg mødte ham og efter 2 år fortalte jeg det til min mor. Hun reagerede ikke. Da jeg endelig fandt modet og gik fra ham efter 4 år, sagde den kvindelige side ligesom han selv gjorde, at det var MIN SKYLD. Mit forhold til mænd var ambivalent efter det. Først en lang pause, så en masse problematiske dates og kæresteforhold. Jeg vil fortælle om den ene gang, der lærte mig, aldrig at invitere en sød fyr med hjem, bare fordi vi har været på et par dates. Dette er historien om den ene gang jeg næsten blev voldtaget. Mine alarmklokker ringede allerede på de første dates og da vi tog en køretur i hans bil. Han tog mig nemlig ud i no-where-land og stoppede bilen. Der var en mark og vand og det var bælgmørkt. Han sagde, at nu kunne jeg bare se, at han kunne gøre hvad som helst med mig, for vi var helt alene herude. Jeg sagde, at min veninde godt vidste hvor jeg var og at min GPS var tændt. Vi satte os i bilen og han kørte mig hjem. Jeg havde en forfærdelig hovedpine efter dette date, men alligevel reagerede jeg ikke. Han slog mig ikke, så alt var godt. Jeg valgte at se bort fra de røde flag. Vi skulle nemlig holde en filmaften hjemme hos mig. Før det havde jeg skrevet en besked til ham, hvori jeg forklarede at jeg ikke syntes om hans lille magtdemonstration tidligere og at jeg gik ind for ligestilling. Han havde anden etnisk baggrund og kom fra en anden kultur. Jeg forsøgte at bortforklare det. Hjemme hos mig var det akavet. Han var småsur. Så da han holdt om mig og vi kyssede lidt, begyndte han at være voldelig og tog hårdt fat i mine bryster og nærmest rev min bluse af. Før jeg ved det er mine arme om bag min ryg, for han holder dem fast. Mine bryster er blottede. Jeg er i chok, forsøger at få kontrol over situationen og kan se det bliver meget seksuelt. Jeg siger det gør ondt, men det er han ligeglad med. Jeg får forklaret ret tydeligt, at det her vil jeg ikke have. Han stopper og siger “hvorfor gik du så langt, hvis du ikke ville det her?!”. Igen fik JEG skylden. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere situationen. Han var stadig hjemme hos mig og jeg var bange. Vi så filmen færdig og da han skulle gå hjem, siger han: “Vi tales ved, hvis du stadig vil snakke med mig…” Han ved han har gjort noget forkert, men siger intet. Jeg sender ham efterfølgende en besked, hvori jeg afbryder kontakten og blokerer ham på Facebook. Jeg har lært at have respekt for mig selv og et “nej” er et nej, lige meget hvad han vil have dig til at tro. Det er ikke din skyld! Det har taget mig lang tid, men nu tager jeg de røde flag alvorligt.

L

Jeg er en 14-årig pige. For nogle måneder siden var jeg til træning på et hold i mit fitnesscenter. På det her hold var der en mand som jeg havde mødt et par gange før. Manden havde altid virket meget ektrovert og hilste altid på mig ved at klappe mig på skulderen. Denne gang stod jeg ved whiteboardet for at se på dagens workout. Han kommer bagfra klapper mig på skulderen men denne gang lader han hånden glide ned af min ryg. Den lander på min røv og han smækker mig derefter på røven. Jeg synes selvfølgelig det er meget ubehageligt. Senere til træning skal jeg læne mig ned for at tage en kettlebell men jeg ved ik at han står lige bag mig. Han tager mig så på røven igen. Til sidst begynder han at massere mine skuldre så jeg træder væk fra ham og han spørger “så du kan ikke lide at blive rørt?” Jeg føler mig yderst ubehageligt tilpas så kigger væk og siger så fra over for ham og at jeg kun er 14. Han siger så at det vidste han ikke og troede jeg var meget ældre. Som om det er en undskyldning for at tage på kvinder uden deres tilladelse.

Anonym

Da jeg gik i 8., måske 9. klasse, hev drengene (læs: de drenge, der ofte var problemer med ) en ofte mobbet pige ind i et tomt klasselokale. Her holdt de hende, hev bukserne af hende og stak en kuglepen op i skeden på hende. Mange vidste ikke, hvad der foregik, nogle vidste ikke, hvad de skulle gøre. Min veninde var faktisk, som jeg husker det, den eneste, som tog handling: Hun hentede de voksne. Jeg ved ikke, hvordan skolen håndterede det efterfølgende. Men jeg har tit efterfølgende tænkt på, at det var en slags voldtægt.

skolen

3. klasse: Nogle drenge har været oppe på taget over omklædningsrummene for at kigge ned på pigerne gennem et tagvindue. De har selv efterfølgende fortalt pigerne at de har set dem nøgne, og de synes selv, det er rigtigt sjovt. Jeg overhører deres samtale, fordi jeg er på legepladsen for at hente mit eget barn, og jeg får fat i en gårdvagt/SFO-medarbejder, som er en ung mand. Han spørger drengene om episoden, og da de ser at der nu står en forælder med kajmund (mig) og det går op for dem at det nok ikke er så smart, det de har gjort, benægter de at have været oppe på taget. Pædagogmedhjælperen siger at det var godt at de ikke havde været oppe på taget. Pigerne protesterer højlydt, og siger at drengene har gloet på dem, mens de var i bad, og selv har indrømmet det. Jeg spørger pædagogmedhjælperen, hvorfor han bare tror på drengene. Han svarer: “De siger jo at de ikke har gjort det. Tror du at de lyver?” Jeg spørger ham om han så tror at pigerne lyver? Det kan han ikke rigtigt svare på, men dagen får ikke yderligere følger for drengene. i 4. og 5. har drengene været meget optaget af hvem der evt. var bøsse. Og de mente at kunne afgøre det ved at give sig selv og hinanden brandsår/hudafskrabninger med et viskelæder og så se hvem der græd. Hvis man fik tårer i øjnene, var man bøsse. Her i 6. klasse har dansklæreren stået og talt om “pigebøger” – og holdt fast på at drenge jo ikke vil læse om følelser. Heldigvis blev hun sagt imod af eleverne, herunder flere drenge.

Maya

Der hvor jeg boede som barn/ung, var der et langt stykke at gå fra bussen , der kom fra byen, til hvor vores bebyggelse lå. Man skulle igennem et øde moseområde og der gik mange historier om hvad man som pige oplevede på sådan en gåtur i de sene aftentimer/nattetimer. En dag vi talte om det, fortalte min venindes storebror at han altid, hvis han stod af bussen sammen med en pige han ikke kendte, ventede ved stoppestedet og røg en cigaret, fordi han kunne mærke hvor bange hun blev, hvis han gik lige i hælene på hende. Jeg synes det var så fint af ham 🙂

Sexistisk humor

I Politiken 12/1 med overskriften “#MeToo må ikke tage humoren fra os” skriver Thomas Bredsdorff om MeToo bevægelsen, og om at vi skal passe på ikke at blive for nypuritanske. Her fortæller han blondinejoke med blondine, der vågner op under en kos yver og siger: “Kan en af Jer fire flinke fyre ikke ringe efter en taxa?” Og han synes, at det da ville være ærgerligt, hvis vi i den politiske korrektheds navn ikke må fortælle den slags (sjove?) jokes længere….Jo, men sjovt nok er der stort set ingen jokes, hvor latteren er på kvinders side. Til gengæld vader vi så rundt i platte vittigheder, hvor der gøres grin med kvinders krop og seksualitet som skribentens sexistiske joke om blondinen og koen. Og det er jo sådan med vittigheder, at langt de fleste sparker nedad og ikke op. For ca 20 år siden fik jeg mine 10 kvindelige kolleger til sammen med mig at skrive til kendt bolsjefirma pga deres navne på slik, hvor de konstant gjorde grin med kvinder med bolsjenavne som “Møgkællinger”, “Kæmpepatter” o.lign., hvor man meget typisk INGEN navne havde, hvor der blev gjort grin med mænd. Vi foreslog derfor firmaet bl.a flg bolsjenavne: “Små tissemænd”, “Ølvomme”, “Dårlige cigarånder”, men på trods af besøg af chefen for bolsjefirmaet, journalist og presseomtale, er så vidt vides det eneste “mandlige” bolsjenavn, der kom ud af det “banandrenge”, som ikke ligefrem kan kaldes at gøre grin med mandlige kropsdele. Så ja, grinet er stadigvæk på mændenes side i kønnede jokes som dem om blondinen og koen, og der må jeg indrømme, at jeg har svært ved at blive ved med at grine.

N

Min lærer er netop kommet denne bemærkning: Han: “hvis I gutter bliver færdige i dag, så kan I fremlægge jeres projekt” Mig: “sidst jeg tjekkede var jeg en mand” Han: “kom i ___ svømmehal på søndag kl 8, så tjekker jeg det selv”. Skideubehageligt og klamt, og taget i betragtning af at han er på alder med min far, så gør det ikke sagen bedre.