Alberte

Første gang en spurgte mig, om jeg ville sutte hans pik: Jeg var 12 eller 13 år og på vej til svømning. Jeg cyklede igennem et skovområde, hvor der ikke var nogle mennesker i nærheden. Jeg kan huske det føltes som om, at han kom ud af den blå luft. Han stod på cykelstien, så jeg ikke kunne komme forbi. Han spurgte, om jeg kendte området, og om jeg kunne finde vej til noget bestemt. Jeg svarede meget høfligt. Ligeså høfligt svarede jeg, da han spurgte om jeg ville sutte hans pik. ’Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med, beklager’. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom forbi ham. Jeg ignorerede oplevelsen indtil jeg lå i min seng om aften. Så græd jeg. Anden gang en spurgte mig, om jeg ville sutte hans pik: Jeg var 14 år. Han var ældre og spændende. Jeg var fuld. Jeg ville kysse med ham. Han sagde, at det kunne vi godt, men så skulle jeg også tage hans pik i munden. Da jeg gjorder det kom en veninde ind. Vi lå på køkkengulvet. Jeg følte mig så utrolig lidt værd. Jeg græd aldrig, jeg lavede historien om. Måske var jeg sej? Måske var jeg bare lidt lækre end de andre piger? Tredje gang en spurgte mig, om jeg ville sutte hans pik: Jeg er 14 eller 15 år. Han stopper mig på vej ud fra en fest. Jeg vil hjem. Han vil med. Jeg siger nej. Han skubber mig ned i en busk og lyner sine bukserne ned – og spørg om jeg ikke nok vil sutte hans pik. Jeg rejser mig, går forbi ham. Jeg går hjem. Fortæller ingen det. Ser ham massere gange siden. ’Der skete jo ikke noget’. Jeg er 28 år. Der har ikke været et år siden disse, hvor jeg ikke har en historie om mænd, der føler, de har ret til at spørge mig, om jeg vil sutte hans pik. Nu er jeg i det mindste ikke et barn.

Navn

Det måtte jo ske før eller siden… Eller… Jeg sad og ventede på en bus her til morgen, da en fyr kom hen og gnubbede sit skridt op i ansigtet på mig. Da jeg trak mig væk sagde han noget i retning af “din bitch” og slog mig i ansigtet… Nix… Vi har ingen sexisme i Danmark… #åbnøjnene #hverdagssexisme #ESPD

“Ven” af familien

En såkaldt ven og forretningsforbindelse til min far, kom ofte i vores hjem. Han var meget velhavende og havde tit (dyre) gaver med til både mine forældre og mig. Han kommenterede altid på mit udseende. Jeg var nok 13-14 år. En dag hvor han var på besøg, og de som sædvanlig havde spist middag og drukket alt for meget rødvin, var jeg gået i seng og sov. Pludselig kom han ind på mit værelse og begyndte at klæde sig af og ville op til mig i sengen. Jeg husker hvor skrækslagen og angst jeg blev, ude i stand til at sige noget, og har stadig svært ved at huske præcis, hvad der skete. Jeg ved, at han forsøgte at befamle mig mellem benene og trække mine trusser af, men også at jeg blev bange, at det var forkert og at jeg sagde nej, og styrtede ud af værelset. Hvor jeg sov, kan jeg ikke huske. Jeg husker kun angsten. Jeg fortalte heller aldrig mine forældre om episoden. Jeg tror jeg skammede mig. Først for nylig, i terapi, fortalte jeg om episoden for første gang. Det var enormt svært at italesætte. Psykologen konstaterede, at jeg havde været udsat for et overgreb og det måske, måske ikke, kunne være medvirkede til min mentale ustabilitet gennem årene. Det var en lettelse at få det sagt…33 år efter. I dag er det stadig kun min ene søster, som ved det. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal stille op med min vrede mod ham.

Blottere

Talte med en kollega i dag om blottere og hun fortalte mig om en dag hvor hun indenfor en time blev udsat for 3 forskellige blottere i indre København på vej hjem om aftenen fra et arrangement. Den sidste blev ved med at følge efter hende og spørge om ikke hun havde lyst til at røre, om hun ikke skulle med hjem osv selvom hun afviste ham flere gange. Hun besluttede sig for at gå hen til sin gamle adresse hvor hun vidste at hendes gamle nabo boede og bankede på hos ham. Først da han åbnede døren og hun sagde hjælp og eks-naboen (stor mand med kæmpe fuldskæg) gik forbi hende ud på gaden og brølede til manden at han skulle forsvinde gik han væk. Hun blev bagefter fulgt hjem til sin egen adresse da hun ikke turde gå alene.

PB

Nu skriver jeg det her i mangel af bedre. Jeg er ikke på FB, men følger dagligt med på Jeres side, ligesom jeg ofte, når jeg kommer i tanker om sexistiske hændelser i mit liv, skriver herinde, og så forleden kvinde rose Maria Lindbaum, og jeg vil godt gøre det samme. Ud over at være en sympatisk person med en tillidsvækkende og positiv personlighed, formulerer du dig godt og fremstår med 100% integritet. BRAVO!!! Det kræver kvindemod og kvindehjerte at gøre det. Jeg er også meget stolt af dig, og det du gør for alle kvinder!!!

Kønsrollerne på plads

TV2 Go’Weekend Danmark. Hver weekend skal kvindelig studievært og kvindelig hemmelig gæst (når det da er en kvinde) gætte sætninger, som bliver sagt af henholdsvis den ene og den anden af kvinderne med en plastikting i munden, som gør at læberne bliver tvunget fra hinanden, munden åbnet, tænderne blottet, og man ikke kan tale rent. Til stor morskab for især den mandlige studievært, som ikke har røven på komedie, fordi han/de selvfølgelig ikke skal se og lyde totalt latterligt og gøre sig selv til grin. Udover at være fuldkommen plat og fladpandet humor er det sexistisk mandeudtænkt humor, som jo ofte går ud over kvinder. I øvrigt undrer det mig, at det altid er den kvindelige studievært, som skal gætte navn på hemmelig gæst og aldrig den mandlige….mon han er bange for at gætte forkert?

Stine

Jeg arbejdede i gymnasiet i Ekspert. Det var mit første job, så jeg var grøn på arbejdsmarkedet. I butikken arbejdede der også en elev, som nok har været en 4-5 år ældre end mig. Han syntes det var rigtig fedt at diktere mig rundt og bestemme hvad jeg skulle lave, uden egentlig at være min chef. Han demonstrerede at han følte sig “over mig” både med kommentarer alla “hvis jeg lige laver en spand med vand, vasker du så ikke gulvet?” og i handlinger, som at tage et billede af min røv i et par stramtsiddende jeans, når jeg stod oppe ved kassen og ekspederede kunder.

Stine

Jeg har oplevet at blive begramset af fremmede mænd op til flere gange. Jeg var i Vietnam med to veninder, vi kommer gående på gaden om aftenen i Ho Chi Min, da en fyr pludselig, ud af det blå, går direkte hen til mig og tager hårdt far om begge mine bryster, hvorefter han skynder sig væk – lige så hurtigt som han var kommet. Jeg når ikke at reagere, både fordi det sker så stærkt og fordi det kommer fuldstændig bag på mig. En anden situation: Jeg er til julefrokost hos politiet. Da jeg ankommer med 7 veninder, får vi naturligvis meget opmærksomhed fra politimændende, der næsten alle er mænd. I løbet af aftnen hooker jeg op med en af politimændende og vi danser, kysser og flirter rundt i baren – meget åbentlyst for alle. Senere på aftenen, hvor jeg har danset med en veninde, og efterfølgende går over til min flirt, der står med en af hans gode kammerater og snakker, rager kammeraten uhæmmet på mine bryster – jeg når ikke så meget andet, end at sige hej til flirten og hans kammerat, hvorefter kammeraten rækker to hænder frem, der lander på mine bryster. I stedet for at blive sur på ham, skynder jeg mig væk fra dem, helt i chock, og hen i baren, mens jeg tænker over, hvad fanden der fik ham til at tro, at han kunne rage på mig, blot fordi hans kammerat havde været sammen med mig.

Stine

Jeg kom kørende på en cykelsti på nørrebrogade, jeg fornemmer at fyren bag mig vil forbi. Da han kører forbi mig væser han “danske luder”. Jeg bliver lidt forskrækket og tænker med det samme, om jeg har fyldt det hele på cykelstien, siden han virker irriteret, eller om det mon skyldtes mit blonde hår eller noget helt 3. Få minutter efter, at han er kørt forbi mig, stoppe han op og holder ind til siden. Han venter til jeg kommer op ved siden af ham, og vælger så, at spytte mig direkte i ansigtet, uden at sige noget til mig, hvorefter han skynder sig at cykle videre.

Ane Marie

I forbindelse med mine løbeture er jeg blevet opmærksom på, hvor meget grænseoverskridende adfærd fra mænd, jeg egentlig har oplevet. Den ene oplevelse har jeg allerede skrevet om, men her er flere. I starten hvor jeg løb og lige skulle lære det omkring 2004-05 løb jeg tit i Fælledparken akkompagneret af mandlige tilråb og klappen så som: Kom så, lillemor. Mere fart på osv. En anden gang hvor jeg står og puster ud godt rød i hovedet siger ukendt mand: Du tror nok, du ser skidegodt ud, hvad!!!???….Og så til de mere ubehagelige og potentielt farlige. Her hvor jeg nu bor i Jylland havde vi en årrække en mand, som blev kaldt for “kondiløber skubberen”, fordi han ventede i skoven, og når der så kom piger eller kvinder løbende forbi, sprang han frem og tacklede dem og i et par tilfælde slog og sparkede dem. Han nåede aldrig at voldtage eller alvorligt skade nogen, men det var meget skræmmende. Jeg kommer løbende en tidlig frostklar vintermorgen, hvor alt er dækket af sne, og jeg er helt alene og nyder stilheden og min løbetur. Pludselig ser jeg i det fjerne godt 100 m foran mig en helt sortklædt skikkelse, og da jeg nærmer mig personen, og måske er 50 m fra ham, kan jeg se, at det er en mand med elefanthuemaske trukket helt ned i ansigtet, så kun øjnene er synlige, og jeg har svært ved at tro det, som jeg rent faktisk ser og løber nogenlunde uanfægtet videre, og da han ser, at jeg er højere end ham (tror det er derfor), vender han om og løber foran mig et stykke tid, og jeg ser ham på et tidspunkt tage sin elefanthue maske af og afsløre noget gråligt halvlangt hår, og så forsvinder han for mit synsfelt, og jeg får ikke set mere, hvad der ellers var min intention for om muligt at ringe til politiet. Hvem ved hvad han var ude på, og han kunne jo lade det gå ud over andre kvinder. Anden gang løber jeg i Tune i Sydsjælland på vej fra job tæt på lille ikke særligt trafikeret vej på venstre side af vejen med biler i begge retninger. Jeg har earplugs i begge ører og hører musik og kan derfor ikke høre, hvad der sker omkring mig. Jeg ser en firehjulstrækker komme i modgående retning med ældre ægtepar, der sagtner farten og vil tale med mig, lige som hvid varevogn skrider ud bag mig og voldsomt skifter vejbane med ung mand bag rattet. Jeg tager earplugsene ud, og de fortæller mig, at han var kørt henover vejen for at ramme mig med bilen og først i sidste øjeblik, da han ser ægteparret i bilen, retter han bilen op og kører hurtigt væk. Hvad jeg lige når at se. Det jeg så også kan se bagefter, er kraftige bremsespor, som går tværs over vejen, lige der hvor jeg løb. Meget skræmmende og i skyndingen når jeg desværre ikke at notere hans nummerplade for at ringe til politiet. Til gengæld har jeg fortalt hændelsen til tidligere kolleger og veninder, som har mødt mig med vantro og latterliggørelse, fordi mon ikke jeg har taget fejl og/eller har villet dramatisere noget, fordi sådan er der da ingen mænd, der er. Jo, det sker desværre.