BareEnPige

I dag er jeg af alle anset for at være en stærk og uafhængig kvinde. Det er jeg. Men jeg er også ensom. Jeg er blevet krænket utallige gange gennem mit liv. Af min fætter som barn. Min mors kærester. De store drenge jeg begyndte at søge. Selv en enkelt arbejdsgiver. Jeg har ikke haft nogen kærester de sidste 16 år, fordi jeg måtte konstatere at jeg simpelthen har fået fejlindlært det der med kærlighed. Det MÅ være mig, der er noget galt med, når jeg igen og igen lader mig selv ende i en situation der går langt over mine grænser. Ikke?