I skolen

da jeg gik i 6. klasse var vi to klasser fra årgangen der var på udflugt til Bornholm. Jeg kan huske at drengene kom ind i nogle af pigernes ‘huse’ og tog vores undertøj og løb rundt med det, og en dag da jeg var i bad med en veninde (i vores hus) var der nogle drenge der blev ved med at prøve at låse døren op udefra og give hinanden hestesko op til vinduet for at kigge ind. Min veninde og jeg tog vores håndklæder rundt om os, og bad dem pænt om at stoppe, da vi synes det var ubehageligt. Drengene blev dog ved i 20-30 minutter, hvor vi nærmest var lukket inde på badeværelset (vi havde kun håndklæder med derind). Vi begyndte at græde og råbe af dem, og der stoppede de også først efter de havde hørt vi græd. Da vi fortalte det til lærerne, blev der lidt trukket på skuldrene og sagt “jamen i kunne jo bare have haft noget tøj med derind”. Det var en meget grænseoverskridende og ydmygende oplevelse..