Anonym

Min veninde bor i udkanten af Odense, og jeg havde været hjemme hos hende en aften for at spise og hygge, og så ville vi tage i byen bagefter. Det blev rimelig sent inden vi kom afsted og der var ikke nogen busser på det tidspunkt, så vi valgte at gå ind til centrum. Det havde jeg det fint med. Jeg er vandt til at gå alene om natten og er ikke bange for at møde fremmede.
Når vi nærmer os centrum, begynder vi at møde mennesker der går i modsat retning, folk på vej hjem, og jeg holder nok mest øje med dem der tydeligvis har fået noget at drikke. Men alt er normalt og afslappet, og vi går og snakker om et eller andet som jeg er meget optaget af.
Så kommer der en mand gående. Jeg lægger ikke mærke til ham før han, i det han går forbi mig, løfter op i min vinterfrakke, tager fat i mit baglår og glider hånden op og tager fat i min røv. Så slipper han og går videre. Jeg reagerede med det samme, og lagde hånden på tasken for i det mindste at sikre mig det ikke var den han ville have fat i. I samme bevægelse vender jeg mig om og råber “HEY”. Jeg føler mig magtesløs når jeg ser han ikke reagerer, og jeg står der og aner ikke hvad det rigtig at sige er, i sådan en situation. Han går videre, med hænderne i sin egen frakke, som om det var noget jeg havde drømt, og han bare passede sig selv. Jeg havde lyst til at løbe efter ham og sparke ham i knæhasen så han snublede. Men jeg gjorde det ikke.
Man kan vidst roligt sige min aften blev ødelagt. Og jeg får stadig kvalme ved tanken om hans klamme hånd på mit baglår.