Sofie

Da jeg gik i gymnasiet cyklede jeg 8 km til skole det meste af året. Dele af turen var over marker og gennem et stykke skov og således temmelig øde. I perioder blev jeg råbt eller dyttet af hver eneste morgen, særligt i forårs og sommermånederne (hvor jeg formoder at det var lettere at se at jeg var hunkøn – og derfor én der skulle anråbes). Lidt for kække og uopmærksomme (drenge)venner på skolen mente at det måtte da være flatterende og skulle tages som en kompliment, men det var simpelthen så utrygt at cykle alene på øde stræk og blive gjort opmærksom på, at man blev betragtet seksuelt af diverse forbikørende. Særligt én dag husker jeg, hvor jeg i sommervarmen på vej hjem fra skole var stoppet halvvejs for et holde hvil og nyde udsigten, men så mange biler dyttede af mig at jeg så mig nødsaget til at opgive mit hvil, fordi det blev for utrygt for mig at sidde der alene – ene pige en ganske almindelig sommerdag i Danmark.