Karina

Til session ved forsvaret i Høvelte sidder jeg i et dertil indrettet lokale og venter på at blive sendt ind til en officer, der kan vejlede mig om mine muligheder for uddannelse i forsvaret.
Imens jeg venter, kommer en mandlig konstabel og spørger, hvilken del af forsvaret jeg er interesseret i, siden jeg er til session. Jeg svarer til dette, at eftersom jeg ikke er høj nok til Livgarden vil jeg gerne tilknyttes 12 måneders værnepligt hos Hesteskadronen i Slagelse. Til dette vælger den unge mand med et løftet øjenbryn at sige: “Du ved godt, at det er hårdt, ikke?”
Med forståelse for, at kvinder stadigvæk er underrepræsenteret inden for hans profession smiler jeg og siger: “Det ved jeg; det er den primære årsag til, at jeg er interesseret.”
Frem for at acceptere den forklaring, vælger han dertil at hente en folder, pege explicit på to et fotografi af uniformerede, udmattede soldater og informere mig: “Det er sådan noget, du kommer til at lave. Det er rigtig hårdt.”

Tak, Sherlock; det havde jeg aldrig gættet, da jeg passerede de 120 svedige, gispende værnepligtige på vej herind.