Anonym

I går var jeg på arbejde, på en helt normal torsdag. Jeg var klædt i et par lyse jeans og min t-shirt med butikkens logo og en tekst bagpå. T shirten er oversize og dækkede min göt. Jeg er en helt normal 17 årig pige, med næsepiercing, og jeg ligner så mange andre. Men alt dette er sådan set underordnet for denne historie.

Jeg sad og rodede i et podie foran døren, da en mand på omkring de 60 (tror jeg) kommer ind i butikken. Jeg vender mig om, smiler og siger hej. Han siger “hej ***” (og så et sjovt ordspil på butikkens navn, men har ikke lyst til at oplyse hvor jeg arbejder), og jeg griner på den måde man griner, når noget egentlig ikke er sjovt, men det er stadig lidt sjovt. Og hvis ikke man griner, så virker man uptight. Jeg rejser mig op og begynder at rette ting på en hylde, og da han går forbi mig, så slår han mig i røven og siger “hvorfor det søde smil?”. Jeg vendte mig om og gik. Jeg havde ingen reaktion, og kunne ikke helt forstå at det lige var sket. Jeg fik min mandlige arbejder til at tage over for mig i kassen, indtil manden var ude af butikken. Det tog mig godt ti minutter at tænke over situationen, før jeg kom frem til at det ikke var okay. Og nu har jeg så mange gode comebacks, som jeg ville ønske at jeg havde fyret af… Men det gjorde jeg ikke. Jeg blev forskrækket. Det fik mig til at tænke på, om jeg var sådan en man slog i røven. Om jeg med mit tøj opfordrer til at man lige giver mig et dask, når man går forbi. Om jeg, fordi jeg smilte til ham, lagde op til noget. Men alle gangene er jeg endt ved den samme konklusion – det er forhelvede ikke min skyld. Jeg kunne ikke gøre noget for at undgå det, for jeg havde slet ikke gjort noget der kunne have forårsaget det. Jeg har også tænkt, at han gjorde det fordi han er en gammel mand, og er forvirret over sociale normer, men dette synes jeg ikke er en undskyldning. Jeg føler mig krænket, og det satte en masse tanker igang i mit hoved, som ikke er over. Jeg skal ikke tænke over om jeg lagde op til at blive slået i røven. Det synes jeg i hvert fald ikke.

Det er ikke okay – og næste gang (for der kommer en næste gang, og det er heller ikke første gang jeg har fået perverse kommentarer eller berøringer på min arbejdsplads.). Tilgengæld så sagde min mandlige kollega, at han med glæde vil bede sådanne personer om at gå, hvis det sker igen. Og det er jeg også sikker på at han vil, jeg er bare ikke sikker på at jeg vil sige det, for når sådan noget er sket, så føler man sig ulækker.

Jeg håber at de der læser dette, ikke bliver stødt. Og jeg håber slet ikke, at I holder med den gamle mand, men hvis I gør, så argumenter endelig for hans sag, jeg lytter gerne.
Hvis nogle af jer oplever det, eller noget lignende og læser dette, så er her to gode comebacks:
“Hvorfor den sexistiske holdning?”
“Ville du kalde dig selv sexist, eller er det bare noget andre går og tænker om dig?”
Få dem til at forklare deres handling, for jeg sværger det bliver svært for dem, så snart de indser at det er forkert.

Det er aldrig jer der er ulækre!