17-årig pige

Jeg sad i den lokale bus, bus 74 på Frederiksberg, hvorefter en ældre usoigneret mand står på. Han er kendt af mange i området, fordi han ikke helt er rask mentalt.
Der er mange pladser i bussen, men han sætter sig ved siden af mig. Jeg rykker mig instinktivt ind mod vinduet – da jeg tidligere (2-3 år siden) har oplevet at han løb efter mig på gaden. I forvejen er det ubehageligt hvor tæt på mig han sidder. I øjenkrogen skimter jeg nogle bevægelser, det viser sig at være korrekte. Han sidder og kigger direkte på mig – mine lår og deromkring – mens han rør ved sig selv. Tydelige bevægelser, og jeg får det mere og mere ubehageligt. Jeg står af ved næste stop, men han vil ikke rykke sig, så jeg kan komme forbi. Jeg bliver derfor nødt til at mase mig forbi ham, hvorved hans bevægelser bliver hurtigere og hurtigere. Jeg kom ud rystende og havde nærmest lyst til at græde. Det var utroligt krænkede og ubehageligt – og jeg frygter allermest, at det sker for andre piger i området.
Hilsen en 17-årig pige