I

Jeg har oplevet på min arbejdsplads, at en af “lederne” kom hen til mig, fordi jeg skulle have hans arbejdstelefon, da han havde fri. I stedet for bare at give mig den, vælger han at begynde at skubbe telefonen ned i min brystlomme, som altså sidder på min boob. Derefter kommenterer han “Ja, den er der jo ikke plads til”, fordi han ikke kan skubbe den længere ned i brystlommen. Jeg svarer så; “Der er masser af plads” og skubber den hurtigt ned i lommen. Det er ikke første gang, at han har sagt lignende til mig.
Han spurgte også engang om jeg skulle hjem og lave en 69’er senere. Jeg gav ham et mærkeligt blik (fordi det gjorde mig utilpas), hvortil han svarede; “Ja, det er du sikkert for ung til at vide noget om”. P.S jeg var 16, da han spurgte mig om det her. Episoden med telefonen var i juleperioden, jeg er 17 på dette tidspunkt.
Desuden i juleperioden så hver gang HAN smadrede eller en kunde smadrede noget, skulle JEG rydde det op, fordi han syntes, det var fedt at se mig sidde og gøre rent.
Derudover har han flere gange kigget efter mig, hvis jeg har siddet i skovskider stilling, for at kunne nå de inderste varer.
Han er så ubehagelig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det, fordi det er ikke noget man snakker om på arbejdspladsen.