Nina

Jeg var i byen i sidste weekend med to veninder. Oplevede igen at én eller anden klaphat tog mig på røven på en bar/et dansested, bestemt uden at være indbudt til dette. Jeg nåede ikke at se, hvem det var, og det var derfor svært at rette min respons det rigtige sted hen (jeg ville ellers rigtig gerne have skældt vedkommende ud). Da kl. blev efter 4:00 ændrede stemningen sig drastisk på dansegulvet. Mændene blev meget nærgående og det er sjældent, at jeg ligefrem føler mig fysisk utilpas/fysisk intimideret, men min veninde og jeg (den anden veninde var gået hjem tidligere) måtte nærmest flygte fra stedet. Øv en sur slutning på en ellers hyggelig bytur. Jeg er så træt af, at nogle mænd ikke kan holde fingrene for dem selv. Selvom jeg er fuld render jeg da ikke rundt og befamler alle mulige mænd, der på ingen måde har indikeret interesse i mig. Hvad fanden foregår der?!?