Anonym

Jeg er mellemleder og arbejder i den forbindelse rigtig meget med trivsel og arbejdsmiljø. For nogle dage siden havde jeg en sag, hvor tre (slanke og meget kønne) kvindelige medarbejdere henvendte sig, fordi de følte at en mandlig kollega opførte sig upassende overfor dem.

Jeg indkaldte den mandlige medarbejder til samtale, men inden da vendte jeg sagen med min chef.

Chef: Har du så selv oplevet noget lignende med medarbejder X?
Undertegnede: Ja, mange gange, men jeg har markeret mine grænser, og dem har han respekteret siden da. Jeg har ikke følt mig chikaneret af ham.
Chef: Nej, men det er jo nok også, fordi du har været tyk.
UT: Hva’?
Chef: Ja, når man har været tyk, er man jo ikke vant til komplimenter.
UT: Hva’?
Chef: Ja, det er jo noget andet med de andre. De er jo vant til opmærksomhed, så der kan det nok nemt blive for meget.
UT: Hva’?
Chef: Du forstår da godt, hvad jeg mener. Hvis man er tyk, er det jo bare dejligt at blive bemærket.
UT: Står du seriøst og siger til mig, at tykke -eller tidligere overvægtige- kvinder bare skal være glade, hvis der er nogle mænd, der gider chikanere dem?
Chef: (bliver lidt febrilsk og rød i kammen) Neeej, det er da ikke det, jeg mener. Det ville jo lyde helt forkert.

Tak…den lader vi lige stå til eftertanke.