Anonym

Jeg havde mødt en fyr i byen og vi tog hjem til mig og havde sex. Han virkede helt normal og rar. Under sex tog han kvælertag på mig og jeg frøs. Jeg fik på ingen måde sagt fra. Morgenen efter spiste vi morgenmad sammen, og det var egentlig meget hyggeligt. Det var først et par dage efter, jeg blev bevidst om, hvor ubehagelig en oplevelse det egentlig havde været. Jeg er lidt skuffet over mig selv – over at jeg havde sådan en fryse-refleks, da jeg generelt ser mig selv som én, der godt kan sige fra. Jeg ved godt, at det er ham der har gjort noget forkert, men det irriterer mig stadig, at jeg ikke smed ham ud. Men det må være en indbygget overlevelsesstrategi – hvis jeg havde sagt fra, kunne det have eskaleret til noget mere ubehageligt, og desuden er det ikke lige sådan at smide en person ud, der er dobbelt så stor som én selv.