30-årig

Da jeg var ca. 10 år gammel og i øvrigt langt fra udviklet og klar til seksuel kontakt, oplevede jeg noget meget ubehageligt. Jeg var med klubben på stranden. Jeg følte mig meget ubehageligt til mode, fordi jeg ikke havde en badedragt. Jeg måtte låne badeshorts. Jeg havde absolut ingen bryster. Jeg syntes vist, at det var pinligt. Det endte nu med at være en meget sjov badetur. Da jeg går alene langs med badebroen kommer nogle af de populære drenge på min egen alder åbenbart efter mig. De hiver badebukserne af mig på skift og dykker ned og kigger. De sagde vist også noget vulgært om min tissekone, men jeg har glemt hvad. Jeg prøver febrilsk at hive dem op hele tiden, men de bliver ved med at prøve at hive dem ned, og de dykker ned sammen og på skift. Jeg siger ikke noget og råber ikke på de voksne. Det varer ved i måske et minut eller to. Det føles som lang tid. Det var super pinligt. Jeg har aldrig rigtig fortalt det til nogen.

I dag bekymrer det mig. Børn skal i en tidlig alder have en dialog i skolen om respekt for egne og andres grænser! Der er masser gode NGO’er, der kunne facilitere det. Pædagoger og lærere bør også lære mere om emnet – og om overgreb generelt.