Bustur

Jeg sad i en overfyldt 6A en helt almindelig eftermiddag i juni 2017, og en mand sætter sig ved siden af mig med en stor sportstaske, der går lidt ind over mit ene lår. Men det er ok, bussen er fyldt og han kan jo ikke gøre for at han fylder lidt. Jeg er træt ovenpå en lang arbejdsdag, og sidder og læser i min bog, da jeg studser over at han begynder at trække vejret meget tungt. Først overvejer jeg om han er ved at få det dårligt, da der ikke er den bedste luft i bussen. Men jeg synes også at det er en vejrtrækning man måske mest hører i mere intime situationer. Så jeg trækker min jakke, som jeg har på skødet, lidt til mig og i det sekund trækker han hånden til sig.

Han har siddet og taget mig på låret i lang tid – jeg har blot tænkt at det var hans sportstaske der trykkede lidt og ikke tænkt mere over det. Idet jeg trækker jakken væk og hans hånd ryger tilbage på hans “halvdel” af sædet rejser han sig i øvrigt op og stiger af. Jeg blev så paf at jeg ikke sagde noget før jeg kom op i vores lejlighed.

Førhen har jeg tydeligt sagt fra, for det er sket før. Det har der ikke været noget ved, der er ingen der skal tage på mig uden mit samtykke, så er den bare ikke længere. Jeg har også engang været udsat for en blotter, men der kom jeg til at grine så højt at han flygtede. Det var simpelthen for langt ude.