Pernille

Jeg er i et polyamorøst forhold med min kæreste gennem seks år. (Jeg: kvinde, min kæreste: mand.) Og vi oplever faktisk begge at blive dømt for det, men på forskellige måder.
For os betyder poly-delen af vores forhold, at vi begge er frie til at have andre relationer – så længe der er ærlighed omkring det. Og det er uanset om vi snakker egentlige kærlighedsforhold eller éngangsfornøjelser. Når folk får kendskab til vores type forhold, (hvilket vi er åbne om, fordi det ikke er noget vi ønsker at skjule for personer vi ønsker intimt samvær med,) så bliver jeg pr. automatik set som løsagtig. Folk tror at jeg har en umættelig trang til sex, og derfor ikke har nogen nedre standard for hvem jeg ønsker at være sammen med. Hvilket igen betyder, at jeg bliver lagt hårdt an på, med en forventning om at jeg bare lægger mig glad ned, og bagefter går videre til den næste.
Min kæreste derimod, bliver anset for at være ude af stand til at binde sig følelsesmæssigt. For det at man som mand er i et polyamorøst forhold, ses kun som en praktisk undskyldning for at kunne knalde et utal af damer sideløbende med sin kæreste, uden at have noget på samvittigheden. Hvilket igen bliver bliver betragtet som enhver mands drøm.
Det er exceptionelt frustrerende, konstant at få de her sexistiske stereotyper trukket ned over hovedet.