Anonym

Hverdags sexisme er i mine øjne, skellet mellem hvornår man går fra,at prøve at være høflig, til at tage sig en frihed man ikke har ret til. Jeg har intet problem med at man siger pæne ting, når man gerne vil forbi, i stedet for bare at sige “flyt dig, for her kommer jeg”. Heller ikke et prik på skulderen rører mig, da folk jo er nødt til at få min opmærksomhed. Kvinder og mænd!
Der hvor filmen knækker, er de tilfælde hvor et par pæne ord og et prik på skulderen, bliver til et fast greb, og en antagelse af at der er andet i luften!
Som 10 årig, kørte jeg på min cykel, igennem fælledparken i København. Hvad der skulle have været en hyggelig tur gennem parken, udviklede sig til et direkte mareridt, da en herre, midt i fyrrene, hopper ud fra en busk, løber efter mig, og griber fat i min arm. Jeg tænkte ikke videre over det dengang, så jeg stoppede min cykel, og kigger på manden, der så smækker sit lem op på mit cykelstyr, og forsøger at tvinge min hånd i retning af sit lem. Jeg gik i panik.. Jeg skreg af mine fulde lungers kraft, rev mig løs, og kørte som død og helvede.. Samtlige cyklister jeg mødte på min vej, forsøgte at stoppe mig, den skrigende pige på cykel, for at finde ud hvad der var sket, men jeg var så bange, og ude af mig selv, at jeg bare kørte. Kørte i retning af mit hjem.. Efter 2 km havde jeg ikke mere luft, og fandt en telefon boks (det var i 1992), ringede til min far og bad ham hente mig. Han forstod kun halvdelen, og kunne ikke få en forklaring ud af mig. Først 6 år senere, turde jeg fortælle hvad der var sket.
Jeg var sikker på at det var mig, der var noget galt med, eller at ingen ville tro mig. Men min far troede mig, for han kunne tydeligt huske den frygtsomme pige han hentede..
Den dag i dag, oplever jeg løbende at visse mænd (langt fra alle), mener at det er deres ret at gribe fat i mig, eller klaske mig i røven, og det har jeg taget konsekvensen af. Jeg har ALTID et hankøn ved min side i byen, og de bakker mig altid op! De kender mig, og de kender mine grænser, og de sørger for at markere tydeligt over for andre, at de grænser skal ikke overtrædes.
Berøring fra fremmede, er ikke noget jeg sætter pris på, efter de hændelser, men jeg kan godt acceptere et prik på skulderen 😊