Ane Sofie H. Meulengracht

Hej. Jeg ønsker, at dele mine oplevelser.

Hvis jeg kigger helt tilbage til mine unge teenage år, hvor jeg gik i folkeskole, der var vi en stor vennegruppe (både drenge og piger) og der specifikt en af de drenge som belemrede mig og andre af mine veninder fra den specifikke gruppe. Dette udløste ligsom en kædereaktion iblandt de andre drenge fra vennegruppen, som om at de tænkte, at fordi han gør det, så gør vi det også. Overgrebene var eksempelvis at ligge en ned på jorden og stikke fingrene ned i ens underbukser eller låse en inde på evt. skolens toilet og stikke fingrene ned i ens underbukser. Det er først i mine senere år, at jeg har tænkt at det var decideret et overgreb – jeg har også snakket med de pågældende piger fra den daværende vennegruppe (som jeg stadig er gode venner med idag) omkring disse overgreb. Det var først da jeg nævnte det som værende et overgreb, at det satte nogle tanker igang hos dem.

Jeg har en anden episode, hvor jeg som 15 årig havde været hjemme hos en veninde som ikke boede særlig langt fra min mor. Da jeg så var på vej hjem, lagde jeg mærke til, at der gik en mand bag mig. Jeg prøvede så, at gå over på den anden side af vejen for ligsom at “teste” ham af. Han valgte så, at gå samme vej som mig. I dét, at jeg drejer ned af den vej min mor bor på, stopper han mig så, for at høre hvor jeg skal hen. Jeg fortæller ham, at jeg skal hjem og han spørg så om han må komme med. Jeg fortæller ham, at det må han ikke og at han skal gå sin vej. Han fortæller mig så, at det har han ikke lyst til, han har lyst til at være sammen med mig. Jeg får fortalt ham, at jeg ikke har lyst til at være sammen med ham, og at han igen skal gå sin vej. Han bliver fortsat ved gentagende gange med at sige, at han skal med mig hjem. Jeg er bange, og tænker på en situation hvor min veninde var blevet voldtaget ikke så lang tid før denne hændelse. Jeg tager min tlf frem, og han spørg med det samme, hvad jeg skal med min telefon. Jeg siger, at jeg skal svare en venindes SMS. Jeg får ringet 112, og råbt ind i røret hjælp, jeg står på Mariendalsvej og der er en mand som ikke vil lade mig være. Dette udløser så, at han stikker af med det samme. Jeg går hjem og fortæller om episoden til min mor, og hun vælger så at ringe til politiet igen, for at afgive en anmeldelse. Politiet kunne dog ikke komme videre i sagen. Det mærkelige er så, at jeg her for nylig har set den pågældende mand i en kiosk på Nørrebro. Da jeg så ham, blev jeg panikslagen. Han kunne helt sikkert ikke genkende mig, men jeg var stadig nødsaget til, at sætte mig ud ved en opgangsdør og tage hovedet mellem benene, da jeg havde det som om at jeg skulle besvime.

Jeg har en tredje episode, hvor jeg var i byen i det indre København. Jeg har vel været 19 år gammel på daværende tidspunkt. Jeg står oppe i baren for, at få bartenderes opmærksomhed. Der kommer så en ung fyr hen og stiller sig på min venstre side. Han begynder så at spørger mig ind til, om jeg vil være med i et væddemål. Jeg siger, nej tak og vender hele min krop væk mod ham, for ligsom at tilkendegive at jeg ikke er interesseret. Herefter bliver jeg prikket på skulderen af den pågældende mand, som så har trukket hans bukser inkl underbukser ned, og står fremme med hans pik i hånden. Jeg ser det ikke decideret som et overgreb, men jeg ser det som om han overtrådte min grænse helt vildt. Heldigvis havde jeg nogle gode mandlige venner, som fik ham kylet ud af klubben.

Jeg har flere gange været i byen, både før og efter ovenstående episode, hvor jeg er blevet belemret på numse, lår og bryster selvom jeg gentagende gange har sagt nej.

Her for nylig, havde jeg været hjemme hos en veninde, og da jeg skulle hjem, skulle jeg med det offentlige (som jeg sjældent bruger). Jeg står og venter ved busstopstedet sammen med 4 andre kvinder. Da jeg har stået i ca. 5 minutter, kommer der en gammel, usoigneret, fuld mand hen til mig, og spørg mig om hvad jeg koster. Jeg var chokeret over hans opførsel, og bad ham strengt om at skride. Han blev ved med, at komme hen til mig selvom jeg havde bedt ham om at skride. Heldigvis kom min søde kæreste for at hente mig kort tid efter.

Jeg har mange veninder, som har været ude for lignende historier som ovenstående.