Simone

Jeg blev voldtaget på en luftmadras i min venindes stue af en fyr, hun havde kendt i et halvt års tid, og som hun denne aften havde taget med hjem fra byen. Fyren ville tilsyneladende have en trekant, men jeg sagde fra og gik ind og lagde mig til at sove. Han havde sex med min veninde, og gik derefter ind til mig og voldtog mig. Jeg sagde nej, men var så påvirket, at min krop ikke kunne kæmpe imod. Jeg brækkede mig mens det foregik, hvilket ikke fik ham til at stoppe.
Efterfølgende meldte jeg det til politiet.
De i min omgangskreds, som jeg fortalte det til, nævnte det ofte som mit eget ansvar ikke at blive så fuld, at den slags ting kan ske.
Min bistandsadvokat sagde, i forhold til lovgivningen, at vi “jo også må passe på vores drenge” og at danske unge drikker for meget.
Politimanden, som kørte mig hen på hospitalet for at blive undersøgt, svarede følgende, da jeg påpegede in bekymring over, at de nok ikke ville finde fysiske spor oppe i mig eftersom jeg ikke havde ondt, at “han var jo sort, ikke?”, “jo..”, “de ghar jo ofte større en større penis, så hvis du er heldig, kan det være at der alligevel er kommet en rift”.

Generelt har jeg skulle forsvare alt alt for mange gange, at det ikke er min egen skyld at jeg blev voldtaget. Heller ikke selvom jeg havde drukket og røget mig fra sans og samling.