“Hvis det er så slemt, hvorfor går du så ikke bare?”
– fordi det som regel har stået på i lang tid, og en psykopat har i den tid haft rig lejlighed til at ødelægge ens selvværd og initiativ, samt langsomt men sikkert at distancere én fra venner og familie, så man ikke har noget sted at gå hen. Samtidig er man oftest i en mildest talt elendig økonomisk situation, enten fordi man ikke har et job (“spærret inde” derhjemme af psykopaten) eller ikke råder over egne penge, så man reelt ikke har nogen muligheder. Desuden føler mange det som en falliterklæring ikke at kunne få det til at fungere, som om det er deres egen fejl at alt ikke er ligeså idyllisk og rosenrødt derhjemme som bladene, filmene, vennerne etc. får forhold til at fremstå. Der er tit også angst involveret, man er bange for psykopaten og hvad han kan finde på, hvis man går. Måske har han allerede truet med en masse, eks. angreb på familie, børnene, osv. Psykopaten er som regel også god til at være sød og rar ude blandt andre, så i rigtigt mange tilfælde bliver man mødt med mistro og beskyldninger om overdrivelse/løgne, når man prøver at tale med nogen om det.
Så man kan ikke “bare” gå, selvom det åbenbart altid ser så nemt ud i andres øjne ..