Anonym

Jeg har en ret stor barm. Størrelse 80 G- H, for at være præcis, sådan har min krop udviklet sig, og det er ikke noget, jeg selv har bestemt. Jeg synes fandme ikke det er sjovt at gå igennem S – toget befolket af en flok fodboldfans, der råber “store patter” efter mig, mens jeg går igennem kupéen for at flygte ind i stillekupéen. Tværtimod oplever jeg det truende og meget ubehageligt. For det første har jeg bryster, ikke patter. Patter er noget dyr har, hvilket gør udtrykket dehumaniserende. Mennesker har bryster. For det andet vil jeg gerne – til hver en tid – frabede mig at blive tiltalt og omtalt ved en isoleret del af min krop. Jeg er et menneske. Ikke et objekt. Locker roomtalk blandt stjerner skaber kultur, der forplanter sig.