Kvinde 24

Jeg har som de fleste andre kvinder oplevet sexisme, lige siden jeg som 8 årig begyndte at få former, men vil her springe over de mange tilfælde af gramserier, tilråb og “gode tilbud” jeg har fået igennem årene og i stedet fortælle om den oplevelse der nok har præget mig mest…
Det skete dengang jeg var 14. Jeg var sammen med mine dengang bedste veninder, hjemme hos en af dem til noget pigehygge. Den ene af dem, lad os kalde hende h, ville gerne invitere nogle af drengene fra vores klasse, men da jeg lige havde fået en kæreste (er den dag i dag stadig sammen med ham) ville jeg helst bare gerne hygge os tre, da jeg tit havde haft ret mange ubehagelige sexuelt prægede oplevelser med drengene fra vores klasse. Hun vælger så alligevel at invitere dem da både hun og min anden veninde, lad os kalde hende l, gerne vil have at de kommer over, hvilket jeg så vælger at acceptere. Men fra det sekund de ankommer (de var omkring en 7 stykker) går aftenen fra at være rar og hyggelig, til vildt ubehagelig og traumatiserende. hver eneste af drengene træder over min grænse og kører på mig hele aften. Den ene af dem tager hele tiden fat i min arm, mens han med et klamt og lystent blik i øjnene bliver ved med at spørge mig om jeg ikke går med ham ud i buskene (vi sidder indenfor i et aneks) og sutter den af på ham, hvilket jeg blankt afviser igen og igen. En anden sidder hele aftenen og stirrer på mine bryster, mens han kommentere på dem, og gang på gang prøver at tage på dem, hvilket jeg igen gentagende gange siger stop og nej til. En tredje bliver ved med at sige, at jeg skal slå op med min kæreste da han længe har haft fantasier om at kneppe mig, og desuden jo tit har fortalt mig at vi jo kommer sammen (??!) og så er der den værste af dem, en fyr som igen og igen prøver at stikke sin finger op i mig. Resten af drengene kommer aftenen igennem med klamme tilråb og diverse kommentarer, samt tilskyndelser til at jeg skal give efter over for de fire første, og være en god pige i stedet for at være så stædig.
Da dette helvede så endelig slutter omkring klokken et om natten, da drengene endelig går deres vej, og jeg fejlagtigt tror at det endelig er slut, begynder fase to af denne mareridts-nat, da den ene af mine veninder pludselig bryder ud i gråd. Det viser sig så, at hun er ked af det fordi jeg “fik alt den mandlige opmærksomhed” som hun selv havde håbet på, hvilket har fået hende til at føle sig dårligt tilpas. Resten af natten går så med at de begge to grædende plaprer løs om hvor hårdt det er at være veninder med mig, fordi jeg altid får alt opmærksomheden fra fyre…
Worst night of my life!
Hvad er det der får mænd til at tro at den slags opførsel er smigrende og desirable, og nogle kvinder til ligefrem at længes efter den?!
Det er hverken smigrende eller ønskværdigt! Det er klamt, ubehageligt og traumatiserende og det burde ikke finde sted anno 2018!