Politiken 6/1 DF indlæg

Jeg har levet længe nok til at vide, at der ikke er nogen nedre grænse for folks dumhed……men jeg må indrømme, at jeg alligevel sjældent har oplevet så spejlblank en person som DF’er Mette Hjermind Dencker, der med sit indlæg i Politiken den 6/1-2018 med overskriften: “Vi er ved at skabe et feministdomineret samfund blottet for humor og spontanitet” har den foreløbige bundrekord. Hun beskriver, hvordan hun og andre højredrejede kvindelige politikere altid svarer nej til spørgeskemaer vedr. sexchikane. Hun finder det f.eks. tværtimod dejligt og bekræftende, at to mandlige politiker kolleger en dag, hvor hun står med nogle papæsker, spørger hende, om ikke de skal hjælpe hende med at holde hendes to store kasser. Tihihihi De redder faktisk hendes dag. Hun spørger ligeledes retorisk, om ikke alle vi kvinder hellere vil have, at en mand råber “lækker røv” end “fede kælling” og videre i samme tomme skuffe…..(vi er sådan set nogle, der slet ikke vil deles op i kropsdele og/eller gives karakter og råbes ad. Positivt eller ej). Hun kan også alle de gamle floskler, om at fokus ikke skal være på, at mændene ikke kan styre sig. De skal da have lov til at være mænd….for hvis ingen råber efter os, er det jo også for galt…..Nej, vi kvinder kan bare selv sige fra. Og er vi ikke ved at få et kedeligt og kønsforskrækket samfund, der demaskuliniserer mænd osv, osv i een lang forudsigelig pærevælling. Hvis vi bliver i Mette Hjermind Denckers tankegang, kunne vi jo passende skrue tiden tilbage og lade mændene fratage kvinderne valgretten igen. Så har hun heller ikke noget job længere. OMG