Pædagogisk

Kollega 1 (mand): “Nå, men vi mangler jo en pædagog. Vi er jo nogen, der gerne så, at det blev en blondine med store bryster, ja, jeg nævner ingen navne, vel, M, men du og X vil da vældig gerne have sådan en ansat, ikk’?”
Kollega 2 (også mand): “Joho, men altså, jeg er pænt ligeglad med hårfarven, ikk’, høhøhøøøøø”

Jeg sagde ikke noget, og det gjorde jeg ikke af alle de klassiske grunde: Jeg orkede ikke at blive stemplet som hende den “kedelige, humorforladte og snerpede” feminist, jeg orkede ikke at tage en længere diskussion med dem, hvor de med garanti ville blive fornærmede og sige ting a la: “Kan du ikke tage en spøg?” og “Det er sgu’ da bare for sjov”….Jeg var en kujon, I know, men jeg synes fandme, det er svært at stille sig selv så direkte i skudlinjen og så på ens arbejdsplads…