Alberte

Første gang en spurgte mig, om jeg ville sutte hans pik:
Jeg var 12 eller 13 år og på vej til svømning. Jeg cyklede igennem et skovområde, hvor der ikke var nogle mennesker i nærheden. Jeg kan huske det føltes som om, at han kom ud af den blå luft. Han stod på cykelstien, så jeg ikke kunne komme forbi. Han spurgte, om jeg kendte området, og om jeg kunne finde vej til noget bestemt. Jeg svarede meget høfligt. Ligeså høfligt svarede jeg, da han spurgte om jeg ville sutte hans pik. ’Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med, beklager’. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom forbi ham. Jeg ignorerede oplevelsen indtil jeg lå i min seng om aften. Så græd jeg.

Anden gang en spurgte mig, om jeg ville sutte hans pik:
Jeg var 14 år. Han var ældre og spændende. Jeg var fuld. Jeg ville kysse med ham. Han sagde, at det kunne vi godt, men så skulle jeg også tage hans pik i munden. Da jeg gjorder det kom en veninde ind. Vi lå på køkkengulvet. Jeg følte mig så utrolig lidt værd. Jeg græd aldrig, jeg lavede historien om. Måske var jeg sej? Måske var jeg bare lidt lækre end de andre piger?

Tredje gang en spurgte mig, om jeg ville sutte hans pik:
Jeg er 14 eller 15 år. Han stopper mig på vej ud fra en fest. Jeg vil hjem. Han vil med. Jeg siger nej. Han skubber mig ned i en busk og lyner sine bukserne ned – og spørg om jeg ikke nok vil sutte hans pik. Jeg rejser mig, går forbi ham. Jeg går hjem. Fortæller ingen det. Ser ham massere gange siden. ’Der skete jo ikke noget’.

Jeg er 28 år. Der har ikke været et år siden disse, hvor jeg ikke har en historie om mænd, der føler, de har ret til at spørge mig, om jeg vil sutte hans pik. Nu er jeg i det mindste ikke et barn.