“Ven” af familien

En såkaldt ven og forretningsforbindelse til min far, kom ofte i vores hjem. Han var meget velhavende og havde tit (dyre) gaver med til både mine forældre og mig. Han kommenterede altid på mit udseende. Jeg var nok 13-14 år. En dag hvor han var på besøg, og de som sædvanlig havde spist middag og drukket alt for meget rødvin, var jeg gået i seng og sov. Pludselig kom han ind på mit værelse og begyndte at klæde sig af og ville op til mig i sengen. Jeg husker hvor skrækslagen og angst jeg blev, ude i stand til at sige noget, og har stadig svært ved at huske præcis, hvad der skete. Jeg ved, at han forsøgte at befamle mig mellem benene og trække mine trusser af, men også at jeg blev bange, at det var forkert og at jeg sagde nej, og styrtede ud af værelset. Hvor jeg sov, kan jeg ikke huske. Jeg husker kun angsten. Jeg fortalte heller aldrig mine forældre om episoden. Jeg tror jeg skammede mig. Først for nylig, i terapi, fortalte jeg om episoden for første gang. Det var enormt svært at italesætte. Psykologen konstaterede, at jeg havde været udsat for et overgreb og det måske, måske ikke, kunne være medvirkede til min mentale ustabilitet gennem årene. Det var en lettelse at få det sagt…33 år efter. I dag er det stadig kun min ene søster, som ved det. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal stille op med min vrede mod ham.