****

Jeg har desværre været udsat for både fysisk og psykisk vold flere gange i forskellige forhold. For tre år siden troede jeg at jeg fandt manden, som kun ville passe på mig og jeg turde godt tro på en fremtid for os sammen.
For 15 måneder siden fødte jeg vores datter og jeg har aldrig været så lykkelig og følt mig så tryg, men en dag begyndte min kæreste at ændre adfærd og en nedbrydende og uhyggelig tid fulgte efter. En skræmmende tilføjelse er, at han udadtil var og stadig er, et af de mest afbalancerede og rolige mennesker jeg til dato har mødt, men bag lukkede døre kom alle hans frustrationer ud på mig.
Jeg var nødt til at skrive sagte sætninger ned og gengive dem for mine veninder før nogen begyndte at forstå hvad det var jeg levede med. Ingen kunne tro på at præcis han kunne udøve vold, men det kunne han. Det var først da jeg opsøgte danner at jeg forstod at gentagne afvisninger også kan være psykisk vold og det var også først her jeg forstod hvad det var min datter lærte når hun så sin mor blive afvist og systematisk ignoreret hver dag. Samme mand lærte mig engang en sætning, som jeg vil gengive for min datter, mine søstre og mine veninder igen og igen, sætningen lyder: Hvis det føles forkert, så er det forkert!