Anonym

Kære EPSD.
Jeg er en kvinde i starten af 20’erne og har endelig indset omfanget af de seksuelle krænkelser, som både jeg og andre kvinder er udsatte for.

Hele mit voksne liv fra jeg blev seksuel aktiv har været karakteriseret af seksuelle tilnærmelser og en negligering af de oplevelser, jeg har haft med mænd, som ikke respekterede mine grænser. Værst forsøgte en mand at voldtage mig for et par år siden. Denne oplevelse tog udgangspunkt i, at jeg havde kysset med en fyr, som efterfølgende blev så vild efter, at vi skulle have sex, at han hev mig med ud i en baggård, hvor han begyndte at penetrere mig. Jeg formåede at stoppe ham undervejs (heldigvis), hvortil hans ord var “undskyld, det føltes bare så godt.” Jeg forsøgte efterfølgende at række ud til meget få veninder, hvor deres kommentarer var “han kunne nok bare ikke lade være,” og “du skulle nok ikke have drukket dig så fuld, så du bedre kunne sige fra” og “hvorfor kyssede du så med ham – det lyder til, at du også var interesseret i mere.” På grund af disse kommentarer havde jeg fuldstændig negligeret og nærmest fortrængt, at jeg har oplevet dette overgreb, fordi det føltes som min egen skyld og som noget, jeg kunne have forhindret. Først nu efter flere år har jeg turde at sige det til min kæreste, udelukkende på grund af #metoo bevægelsen. På grund af denne bevægelse er det gået op for mig, hvor mange gange jeg har ladt mænd overtræde mine grænser, fordi jeg troede det bare var sådan at være kvinde. Heriblandt har jeg haft sex to gange, hvor jeg nærmest var bevidstløs og ikke var i stand til at sige fra. Jeg døjer nu med mareridt om disse oplevelser, og jeg har stadig en frygt for at sige det til andre end min kæreste, pga. risikoen for igen at få mine oplevelser negligeret, og at det bliver blamet på mig. Det er egentlig en meget ensom følelse ikke at turde dele det med andre, som jeg har nær.

Jeg bliver så ked af det, når min familie, veninder og venner snakker dårligt om feminisme og #metoo bevægelsen, fordi jeg føler, at denne bevægelse har været min redning fra at blive ved med at undertrykke mine følelser og oplevelser – og så har det givet mig en opvågning i forhold til, at Danmark har så lang vej igen, når det kommer til at skabe en kultur, hvor man ikke skal blames for overgreb og ikke skal opleve seksuelle krænkelser som et vilkår ved at være til.