Anonym

Jeg glemmer aldrig da det skete for mig. Efter en fest hvor en medstuderende valgte at tage hvad han ville have… jeg var ikke fuld og jeg forlod faktisk stedet mens jeg bad to andre om at holde ham væk med snak. Havde ikke forestillet mig hvor det førte hen, han var bare ufatteligt pågående.
Selvom jeg var fyldt med blå mærker og de var meget søde på voldtægtscenteret fik jeg at vide at de ALTID bakker op om anmeldelse og tilbyder samtaler efterfølgende… men at jeg skulle forberede mig på en “hård omgang”.
Fordi; der havde jo været fest og så må man jo næsten være både fuld og udfordrende. Og jeg “kendte” jo manden… “known by association’ – for nej, jeg kendte ham faktisk kun som én fra årgangen, der gav mig overmåde myrekryb!
Det var ren og skær omsorg baseret på deres erfaring fra andre der efterfølgende søgte hjælp og anmeldte – og en følelse af at man skulle være forveredt godt og grundigt på hvad der ventede.

Desværre vidste jeg det godt. Jeg kender andre der havde været møllen igennem så jeg vidste godt på forhånd at det skulke jeg ikke. Jeg ville bare gerne vide om jeg havde taget skade eller var smittet med noget, et sted hvor de ikke dømmer 🙁