N

Jeg har oplevet en lang række seksuelt grænseoverskridende adfærd, men et minde, der dukker meget op for tiden er fra, da jeg var 16 år. Jeg havde set en fyr, som jeg syntes, der var meget sød fra min klasse. Han havde store krøller. En aften inviterede han over til en lille fest med ham, og nogle af hans venner. Det lød vildt sjovt, og jeg tog derover. Jeg drak til, meget til, og blev meget fuld. Fyren og jeg tog ned i kælderen og begyndte at have sex. Under akten braser hans 3 venner ind med blitz på kameraet og filmer. Vi stopper og klæder os på. Jeg er så fuld og blændet af blitzen, at jeg ikke forstår, hvad der foregår. Jeg var så fuld, at jeg endte med at sove oven på et af soveværelserne. Jeg svæver hele tiden mellem bevidstløshed og bevidsthed og kaster op udover det hele. På et tidspunkt kommer han ind og kysser, jeg kan kun se krøllerne, der er helt mørkt. Morgenen efter, kommer jeg i tankerne om videoerne, og jeg må gå ind og “forhandle”, at de skal slette videoerne. De siger, at de sletter dem, men jeg kunne godt mærke, at de ikke tog mig så seriøst. Jeg går rundt i angst i flere uger og kan ikke tænke på andet end, at de videoer kan cirkulere rundt på alle tidspunkter. Jeg får svært ved at koncentrere mig i skolen. Efter noget tid skriver en veninde, at hun har set en video med mig. Jeg bliver bange. Jeg skriver til ham, jeg havde sex med, om han ikke kunne få dem til at slette den. Han gav et tvetydigt svar. Senere fandt jeg ud af, at den krøllede skikkelse, jeg havde kysset med om natten, ikke var ham jeg sås med, men hans ven. Han havde sendt ham ind til mig, som en joke for at have sex med mig. Ham jeg sås med begyndte at starte rygter om mig. Han fortalte, at jeg godt kunne lide at få “knytnæver i ansigtet” under sex. Jeg konfronterede ham med rygterne, og der sagde han, at jeg jo også havde været en kælling, fordi jeg havde kigget skævt til ham i samfundsfag, da han sagde, at han ikke ville bruge sin stemmeret… Som om det berettigede noget af den adfærd.

I dag prøver jeg at slippe den skam, jeg påtog mig dengang. Jeg havde det, som om det var min skyld. Det ved jeg godt, at det ikke er. Det var alle dem, der var helt fucked up. Men det sidder stadig i mig, som et sår. Jeg har først turde fortælle det til nogen efter 10 år.