Rie

Politiken, lørdag 5. marts 2016, Kronik ved navn “Vi kvinder er kun ofre, hvis vi selv siger det…”

Dagens kronik i Politiken er skrevet af Camilla Bangsgaard Stoustrup, en, kan man forstå, i mange og lange perioder hjemmegående husmoder, som føler sig personligt ramt af bl.a. Mette Viktoria Pabst og Ditte Gieses indlæg omkring hjemmegående kvinder, og hvordan vi andre ikke vil betale gildet.

Hun bruger meget tid og spalteplads på at formidle sin personlige historie og retfærdiggøre sine egne valg og tilslutter sig hermed det kæmpe kor af kvindelige debatører, der fornylig har følt sig personligt ramt på deres subjektive valg.

Enhver må gøre, lige præcis, hvad de har lyst til, blot skal kvinder være opmærksom på, at et valg også indebærer et fravalg, og hvis man i den nuværende samfundsform som kvinde vælger at gå hjemme og passe sine børn og lade manden om at forsørge familien, fravælger man også samtidig magten. Den der betaler, bestemmer. Sådan er det bare.

Men når det er sagt, så er jeg pænt træt af rækken af kronikører, der føler sig personligt ramt og ikke kan tage et metaperspektiv på tingenes tilstand og objektivt analysere og bedømme en situation. Dette giver sig også tydeligt udtryk i Camilla Bangsgaard Stoustrups kronik, hvor det vigtigste budskab for hende at få frem er, at hun er en fri og selvstændig kvinde på trods af sit valg om at lade sig forsørge af sin mand og hele kronikken er et langt forsøg på at retfærdiggøre egne personlige valg.

CBS nævner også i sit debatindlæg, at kvinder ofte vælger bløde fag og derved går glip af forfremmelser, som mere forekommer i traditionelle mandefag. Med andre ord at det er kvinders egen skyld, hvis de får mindre i lønningsposen end mænd. De kunne jo bare vælge nogle andre fag.

Men kære Camilla, det er selvfølgelig i orden, at kvinder vælger de bløde fag, hvis de vælger helt frit og efter eget personlige ønske og interesse, men hvad hverken du eller for den sags skyld Amalie Lyhne og Leny Malacinski, har fattet, er, at kvinders frie valg giver dem færre penge i lønningsposen, fordi traditionelt kvindelige fag er underbetalt i forhold til sammenlignelige mandlige fag.

Og jeg giver et eksempel: (Kvindelige) sosu’er tjener ca. 148 kr i timen, mens (mandlige) skraldemænd tjener 255 kr i timen. Skulle kvinder så vælge at blive skraldemænd i stedet for sosu’er…..? Nej, sosu’er skal bare have mere i løn.

Kunne også nævne forskellen i løn mellem f.eks. (mandlige) slagteriarbejdere og (kvindelige) fiskeriarbejdere, (kvindelige) rengøringsassistenter og (mandlige) pedeller. Og listen er lang.

At de maskuline fag og værdier bliver højere værdisat og prioriteret end ditto kvindelige er ikke hellige skrifter og foranstaltninger hentet ned fra oven. Det er med andre ord politisk besluttet (af mænd), at det traditionelt kvindelige er mindre værd end det typisk mandlige.

Og præcis dette faktum gør, at kvinders valg ikke bliver lige så fri som mændenes, for hvis kvinder kunne vælge lige præcis efter deres hjerte som mændene, ville deres valg ikke behøve at gå ud over pengepungen.

Når det er sagt, skal kvinder naturligvis kunne vælge mandlige fag på lige fod med mændene. Det siger sig selv, men det må og skal være et valg baseret på interesse og præference.

Det kvindelige skal upgrades og tilskrives lige så meget værdi som det maskuline. Kun på den måde bliver kvinders valg lige så frie som mændenes. Med en helt anden samfundsmodel end den nuværende kunne man også forestille sig, at kvinder fik løn for det kæmpestore omsorgsarbejde, som de i dag udfører ulønnet i hjemmet. På den måde kunne husmødre blive mere uafhængige af deres mands indkomst.