– I dag kommer min datter hjem og meddeler, at det har været en dårlig dag. I matematik skulle ungerne på klassen lave en graf over, hvor mange armbøjninger de hver især kunne tage – DRENGEarmbøjninger eller PIGEarmbøjninger ?
– Hvorfor ikke bare kalde det lette og svære armbøjninger?
Min datter kan sikkert godt lave armbøjninger, men har aldrig dyrket det, så hun oplevede det som pænt ydmygende, at det ligefrem skulle udstilles, hvor ringe hun er til den diciplin.
Hun er en følsom sjæl, der ikke bare glemmer – men hun overlever…
Jeg kan dog ikke lade være med at filosofere lidt over, hvorfor det er legitimt at udstille de børn, der ikke er bedst til armbøjninger eller hutigst til rundbold…
Det er jo utænkeligt ( heldigvis ) at de i næste matematiktime skal lave en graf over, hvem der havde flest / færrest stavefejl i en diktat. Samt at man i den forbindelse delte diktat op i en drenge og en pigediktat, udfra en forstokket opfattelse af, at ALLE piger staver bedre end drenge, ligesom ALLE drenge er bedre til armbøjninger.
Kors altså!

























