I morges ved Lyngby station midt i myldretiden, greb en ældre herre hårdt fat i min arm, så jeg var lige ved at vælte på cyklen. Han råbte et eller andet, som jeg var for paf til at opfange. Jeg var for langsom på aftrækkeren til at nå at fortælle ham, at det ikke var okay, før han var gået videre. Ingen omkring os så det tilsyneladende – de reagerede i hvert fald ikke. Hele vejen på toget ind til byen sad jeg og undrede mig over, hvorfor jeg pludselig var så ked af det. Indtil da havde det ellers været en god morgen. Kan det passe, at fremmede folk kan føle sig berettiget til at behandle mig sådan i det offentlige rum??

























