Jeg har en særlig dreng.. En dreng som altid har været “en rigtig pige”… Perler, tegne, kjoler, glimmersko osv…
…….
Til fastelavn i børnehaven, lige fyldt 3 år, ville han være en prinsesse-sommerfugl.
Sølv-glimmer strømpebukser, lyserødt tylskørt, lyserøde fe-vinger og lyserød bluse.
Børnehaven bad mig tage det af ham, med reference til at de jo ikke kunne tage ansvar for at han ville blive drillet.
……..
Han egen far har afvist ham (4-5 år gammel) fordi han havde neglelak på og ikke ville klippes – fortalte ham at han skulle hente sin “seje dreng” og at dét der, det var en lille pige – at han ikke skulle have en lille pige med i hans bil….
I flere måneder derefter ville han gerne lege med sine kjoler osv, men kun på sit værelse med lukket dør og jeg fik strenge ordrer på at jeg ikke måtte sige det til NOGEN.
………….
Da han startede i SFO, lige fyldt 6 år, i en helt nyindrettet bygning var der guddødemig et “drengerum” med lego, tog og biler – og et “pigerum” med klæd-ud, køkken og dukker…
Det er 2 år siden.
Jeg spurgte om det var muligt at ændre rummenes navne til “Det grønne rum” og “Det blå rum”, da dørene var disse farver. Nej blev der svaret – de mente betegnelserne drenge og pigerum var bedre.
……
Det var kun de værste eksempler.
Jeg har hele vejen igennem udfordret udtalelser som “en rigtig dreng”… Afbrudt og sagt “hvordan er en forkert dreng”…. hvor de fleste så enten synes jeg er en hystade eller bliver direkte afvisende og klapper i…
Intet barn skal være bange for at være sig selv og føle sig begrænset udfra andre menneskers definitioner.

























