Christian Søgaard Hersker

Jeg glemmer det aldrig.
Jeg havde et job som rejsejournalist, og blev i den sammenhæng sendt til Berlin, for at deltage i en gigantisk konference, hvor direktøren for et af Tysklands største luftselskaber skulle introducere tiltaget til en ny lufthavn, i nær fremtid. I sig selv var det ikke noget utroligt.

Det utrolige (og absurde) var, at han havde valgt tre italienske sangerinder, iklædt suggestivt tøj, som frontfigurer til pressemødet. De sang en sang, men der var ingen tvivl om at deres formål udelukkende var at gøre stemningen sexet. Direktøren selv fik et lumsk smil på læberne, hver gang han henviste de “three attractive girls”, og insinuerede ofte at de var smækre, og eyecandy. Det virkede *så* *uendeligt* *malplaceret*, for ikke at tale om nedværdigende. De tre kvinder smilede ganske vist, men udtrykket i øjnene var ikke parallelt med en god stemning.

Dette foregik til en international konference, hvor hundredevis af journalister fra hele verden var blevet tilkaldt. Det er først i dag, 6 år senere, at jeg har fundet ordene til at skrive om det. Det var desværre ikke med i min journalistiske beretning, dengang.