For en måneds tid siden, ville min veninde gerne have mig med på politistationen for at anmelde voldtægt.
På stationen blev vi mødt af en mandlig politibetjent som tog imod os ved skranken efter at have ventet i 40 minutters tid.
Min veninde oplyste, at hun gerne ville anmelde en voldtægt – hvorefter politibetjenten bliver lidt rystet og farer rundt. Han begynder at spørge ind til voldtægten oppe ved skranken, alt imens der er mennesker omkring os.
Jeg bad ham om at vi kunne gå et i et lukket rum, hvilket vi så gjorde. Vi kom ind på et meget rodet kontor, med kasser over det hele og geværer på gulvet, strategier og kalendre på væggene. Han spurgte: “Så hvad skete der?”. Han er tydeligvis utrænet i, at tage imod voldtægtsandmeldelser og virker nervøs. Jeg forklarer, at min veninde ikke kan anmelde sagen under de omstændigheder.
Han forklarer at der skal en efterforsker på sagen, men at vi skal vente til imorgen, medmindre vi vil ha en mandlig efterforsker på sagen. Min veninde skulle rejse dagen efter, så hun skulle anmelde den med det samme.
Jeg tilføjer, at der ikke bør være forskel på, om det er en mandlig eller en kvindelige efterforsker, de skal kunne udføre deres arbejde lige godt (helt ærligt – skal voldtægts sigtelser afhænge af, om hvem der lige er på arbejde?).
Politibetjenten fortæller, at der vil gå 1-1,5 times tid før efterforskeren ankommer, men at vi kan begynde at udrede detaljerne. Min veninde oplyser, at voldtægten fandt sted for 2 måneder siden, de havde mødt hinanden på en dating app, de mødtes på en bar og drak vin, tog hjem til hende hvor de først havde sex, men afbrød det, da de var for trætte. Hun vågner om natten ved, at det brænder, og at han er oppe i hende analt. Hun fryser og kan intet sige. Han stopper efter noget tid og falder i søvn. Hun ligger vågen i nogle timer. Han skal på job næste morgen, så vækkeuret ringer tidligt. Han tager initiativ til sex, hun indvilliger, men er passiv i akten og er stadig i chok. Han tager afsted, og blokerer hende få dage efter på appen. Hun har derudover ondt i analt i 14 dage efter voldtægten.
Efter noget tid ankommer efterforskeren, en midaldrende mand med pistol i bæltet.
Han virker ok til at starte med, men som efterforskningen skrider frem, bliver det mere og mere sygt: Han gør flere gange klart, at han ikke kommer til at gå videre med sagen, og at det ikke bliver en sigtelse. Det som han fokuserer på da min veninde fortæller er, om hvorvidt min veninde havde drukket og hvor fuld hun var. Hvilke signaler hun havde sendt om anal sex imens hun sov. Havde hun snakket om analsex før? Han kunne slet ikke forstå, hvorfor hun ikke bare havde sagt nej. Hun var jo blevet vækket? Han hun haft kvælertag og mærker på kroppen? Havde han ikke holdt hårdt fast?
Alle spørgsmål han stilte, vidner om en skræmmende mangel på viden om, hvordan voldtægter oftes ser ud i Danmark og hvordan menneskekroppen reagerer på seksuelle overgreb.
Det værste var, da han begyndte at beskytte overgrebsmanden R.
Han begynder at fable om, at vi skal passe på drenge med de her sigtelser fordi: “Det er altså ikke sjovt at blive anmeldt for voldtægt”. Jeg svarer, at det så sandelig heller ikke er fedt at blive udsat for én. Han fortsætter med at sige, “at det kunne være at R ikke vidste det var en overgreb han begik, og at det måske ikke havde været meningen at voldtage hende”.
Han legede flere gange at han var overgrebsmanden: “Forestil dig at det var mig der var R (navnet på overgrebsmanden). Vi drikker vin, du er sød. Vi tager hjem hos dig, vi har sex, men bliver trætte. Jeg vågner og tror du gerne vil ha sex. Jeg har sex med dig og falder i søvn, alt er fint, du siger ikke nej. Vi vågner igen tidligt og har samleje. Jeg tager på arbejde efter alt er fint. En dejlig nat”
Han fortsatte med, at det var synd for R at blive anmeldt og lagde vægt på at der ikke kom en sigtelse. Han sagde dog, at de måske kunne komme i samtale terapi sammen, hvis R altså gad.
Afhøringen fortsatte i timevis. Han nævnte flere gange, at det var mærkeligt at hun ikke havde sagt fra, og at det var meget sent at anmelde det.
Jeg var dybt chokeret bagefter over den victim blaming, mangel på viden og sygelige trang til at beskytte mænd, der begår voldtægt.

























