Anonym

Min gamle chef var utroligt sexistisk. Jeg arbejdede rigtigt hårdt, og jeg tog aldrig pauser, men min chef var utroligt mistroisk af mig og gik altid og holdte øje med mig. Nogle gange så jeg ham jeg lige kigge rundt om hjørnet for at tjekke hvad jeg havde gang i, og så gå væk igen. Hvis jeg blev kaldt op i kassen for at sidde pga mange kunder, og han derfor ikke havde set mig i et stykke tid, begyndte han at udspørge mine kolleger om hvor jeg var. Kunderne elskede mig, og spurgte flere gange om hvor min chef var, fordi de ville gerne have lov at rose mig, fordi jeg arbejde så godt og hårdt. Det nægtede min chef at anerkende, og han kunne altid kun se fejl i mit arbejde. Jeg fik også skylden for alle andres fejl inklusive hans egne, og hvis jeg spurgte om hjælp (selv til opgaver jeg ikke havde løst før), blev der brokket højlydt over mig. De brokkede sig også over at jeg ikke “”hjalp nok til” med at tage vagter, selvom jeg på det tidspunkt arbejdede over 50 i timer om ugen, med en kontrakt der sagde 7,5, og tog hel-dags vagt(6.30-21.30). Mændende kunne være lige så useriøse på arbejdspladsen som de havde lyst til, men blev aldrig behandlet på denne her måde. Det skal lige siges at det hjalp en brøkdel da jeg konfronterede ham, men jeg bliver stadig helt vred hver gang jeg skal snakke med ham, hvorfor jeg har sagt op.