sexisme gennem livet

Som 13-årig blev jeg voldtaget i et telt på en festival. Af min storesøsters venindes ven. Jeg ville gerne kysse. Han ville gerne mere og lyttede ikke til et nej. Han var stærkere end mig og holdt mig nede mens han gennemførte. Der gik over 8 år før jeg overhovedet fortalte historien til nogen. I retroperspektiv ved jeg også, at jeg slet ikke havde et begrebsapparat til at forstå, hvad der var sket. Jeg kendte ikke til sex og samtykke og forstod slet ikke, hvad det så betyder at få det overskredet. Jeg følte mig bare voldsomt forulempet og skamfuld. Jeg er overbevist om, at mit ungdomsliv har været præget af denne tidlige oplevelse – ikke mindst fordi jeg indirekte dengang lærte, at respekt ikke nødvendigvis er noget man skal forvente i seksuelle sammenhænge.

Jeg havde to ubehagelige lærere i 7. klasse. Den ene tegnede altid to buler på tavlen, når han skulle forklare om noget med vand – ”Det er Ida, der er ude og bade, høhø”. Den anden mere subtilt ”WHY are you so beautiful today?” når man skulle til tavlen og stave why og tilsvarende tvetydige bemærkninger. Jeg valgte at konfrontere min klasselærer (ung mand i 30’erne), som forklarede mig, at det var ganske normalt for unge piger som mig at forestille sig, at ældre mænd havde den slags intentioner.

Jeg kørte med den samme bus til og fra skole og job hver dag i 10 år. Den ene chauffør gav mig en dag et kort fordi han skulle skifte linje. På kortet stod der ”Giver du et kys før du forsvinder? Hvis ja, så behold kortet”. Jeg var 14. Derefter så jeg ham ofte på gaden, hvor han sendte håndkys efter mig. Jeg var sikker på, at han ville dukke op hjemme hos os en eller anden dag, men det skete heldigvis aldrig.

Som russer på studiet meldte jeg mig delvist ud af alle introforløb mv. fordi jeg ikke orkede de massivt alkoholiserede og seksualiserede ”lege” man skulle trækkes igennem. Men helt fri kunne man dog ikke komme og til en ”tutor-russer” julefrokost stod jeg med en flok andre (af begge køn) og snakkede. Pludselig råber den ene mandlige tutor til den anden, at han skal holde mine hænder bag om ryggen (hvilket han gør) og dernæst begynder han at gramse på mine bryster. Ingen gør eller siger noget. Det er ”bare sjov”. Jeg blev mega sur og pakkede sammen for at gå hjem. Blev i døren mødt af ham, der havde gjort det, som ikke ville lukke mig ud før vi var venner igen ”Kom nu, giv mig et kys, det var jo kun for sjov”. Jeg lossede ham en og skred og blev siden omtalt som lidt af en snerpe.

Efter en fest hos min storesøster var vi fire, der crashede i en udslået sovesofa. Jeg vågnede tidligt om morgenen op ved, at ham, der lå ved siden af mig, havde hænderne op under min trøje og lå og gnubbede sig op ad mig. Jeg kaldte ham klam og skyndte mig hjem. Samme aften skrev han til mig på Messenger og forklarede, at det jo bare var fordi han troede, at jeg var hans kæreste.

Jeg har ved mange lejligheder siddet til arbejdsjulefrokosten med den ene stangvisne mandlige kollega efter den anden, som liiiiiige skulle fortælle mig, hvad de ikke alt ville gøre af lækre ting med mig, hvis ikke det da lige var fordi de var gift.

En sommerdag på Havnegade i KBH kom jeg cyklende i en tank-top. En bil kørte forbi med nedrullede vinduer og ham på passagersædet hang ud af bilen med en mobiltelefon og filmede mens han råbte ”lækre patter, hahahaha”.

Jeg har generelt set fået utallige tilråb på gader og stræder, i busser og til fester og på barer for mine (dengang) store bryster. Jeg fik dem reduceret i størrelse da jeg var 26. Det var det bedste jeg i mit liv har gjort og hvis nogen skulle være i tvivl, så gør det en kæmpemæssig forskel på typen og mængden af opmærksomhed man får fra det modsatte køn. Jeg har altid følt mig utilpas med at folk aflæste nogle seksuelle signaler fra mig, som jeg ikke havde nogen intentioner om at sende. I det øjeblik jeg gik fra en meget stor barm til en helt almindelig barm ændrede det sig også. Dét er tankevækkende.