M

Jeg døjede med voldsomt hårtab, enorm træthed/udmattethed, “tågethed” og generel utilpashed i en periode af ca. halvandet år. Min daværende læge bragte stress og angst på banen mange gange(!!), da jeg til flere konsulationer beskrev mine symptomer. Jeg blev sendt videre til en hudlæge (ifbm. hårtabet), der slog det hen på samme måde, og mente, at det måtte være stress. Mine symptomer blev kun værre og jeg havde absolut ingen energi, hvilket førte til tristhed og stor frustration over ikke at blive lyttet til. Jeg havde aldrig tidligere haft hverken stress, angst eller følt sådan en form for udmattethed (tværtimod!), og jeg kunne tydeligt fornemme, at der var et eller andet galt med min krop. Da jeg på et tidspunkt fortalte min læge, at jeg var dybt frustreret og ked af det, fordi det var nødvendigt for mig at kunne præstere og have energi (jeg arbejder i musikbranchen) sagde hun: “Du skal ikke stå i front, når du har sådan et sind som du har. Du kan være sådan én, der står i baggrunden” Jeg var komplet målløs. Især fordi hun ikke kendte mig eller til mit virke!!! – men jeg begyndte nærmest at tro på, at det bare var mig, der var bims, paranoid og “skrøbelig”. Det fortsatte sådan, indtil jeg hos en gynækolog blev spurgt om, hvorfor jeg ikke havde fået tjekket mit stofskifte, da hun ikke syntes, det var normalt, at en ung kvinde som mig pludselig tabte sit hår og havde det elendigt. Det fik jeg så – og mit stofskiftetal (TSH) var tårnhøjt! Jeg skiftede læge og startede i medicinsk behandling. Har i dag energi i bunkevis og føler mig som mig selv igen! Men øv, det var en hård tid – især følelsen af ikke at blive lyttet til. Jeg skrev endda alt det ned, jeg skulle sige til konsultationerne forinden for at forklare det mest sagligt i forsøget på at blive taget alvorligt.. Men jeg er lykkelig over, at jeg blev ved og lyttede til mig selv og min krop – indtil jeg fik stillet en diagnose!