Jeg var på bar med en gruppe venner, hvor der som så tit sætter sig fremmede mænd ved bordet, som føler, at det er i orden at blande sig, når vi sidder og har det hyggeligt. Vi afviser ham lidt til at starte med, men han ignorerer vores hints om, at han skal gå og bliver siddende. Efter lang tid, hvor han ikke har sagt så meget, og jeg har siddet og fortalt en historie, så siger han til mig “kæft hvor du snakker meget kvinde”. Jeg blev meget vred på ham, og måtte forklare ham, at det jo altså ikke var hans problem, og mine venner forsvarede mig også. Han endte med at gå, men det er så ubehageligt at få ad vide af en fremmed, at man taler for meget, når det er ham, der kommer og trænger sig på.

























