samtykke

Hvis vi havde en samtykkelovgiving, havde han måske ikke filmet mig uden samtykke anden gang, vi havde sex. Og måske havde jeg turde at være mere åben omkring det, hvis jeg ikke blev mødt af fordomsfulde kommentarer om, at det bare var min egen skyld, fordi jeg ikke sagde fra. Det handler nemlig om, at jeg skulle have sagt ja – akkurat ligesom første gang, vi gjorde det.
Han har stadig billeder og videoer liggende af mig.

Hvis vi havde en samtykkelovgivning, havde min læge måske ikke sagt til mig – efter jeg fortalte om et overgreb og videoerne – at jeg jo bare skulle blive bedre til at sige fra.
Jeg sagde fra inden overgrebet, under overgrebet og efter overgrebet. Jeg sagde tydeligt, at jeg ikke havde lyst, og jeg lukkede min mund helt i, så han ikke kunne dyrke oralsex med mig. Alligevel prøvede han og masturberede foran mit ansigt, mens han sad på alle fire over mig, nøgen. Han kom mig i ansigtet og tværede det ud, efter jeg havde sagt, jeg ikke ville have hans sæd i ansigtet.
Hvis vi havde en samtykkelovgiving, havde lægen nok ikke sagt, at jeg skulle blive bedre til at sige nej.

Hvis vi havde en samtykkelovgivning, var han måske ikke blevet ved med at prøve at overtale mig til at give ham et handjob og have sex med ham. Jeg fortalte om oplevelsen til min veninde. Hun sagde “Hvad kan du også regne med? Det er jo en fyr fra Tinder? Er du sikker på, du sagde nej?”

Hvis vi havde en samtykkelovgivning, havde fokus i samfundet; hos lægen, hos veninderne – måske i langt mindre grad ligget på, om hvorvidt man har sagt nej og gjort modstand, fremfor et fokus på om hvorvidt man har sagt ja, og hvorvidt den anden respekterede det, fremfor om hvorvidt man har tydeligt eller ikke tydeligt har sagt nej – om hvorvidt modparten med helt 100 % sikkerhed har forstået, at man ikke har lyst.