Navn

Jeg blev voldtaget i 2005 af min tidligere chef, der havde mast sig ind i mit liv. Vi havde haft en affære tidligere, men den var slut og jeg havde forladt arbejdspladsen. Jeg havde det elendigt i tiden bagefter, da mange ting var ramlet sammen om ørerne for mig på én gang.
Alligevel lukkede jeg ham ind da han ville snakke. Og jeg var så svag af medicin og tristhed at jeg ikke reagerede da han begyndte at tage tøjet af mig og kaste sig over mig. Det var som om jeg ikke troede på at det virkelig skete, men det gjorde det. Jeg bad ham om at holde op, men det gjorde han ikke. Da han var færdig løb jeg ud på badeværelset og krøllede mig sammen og græd. Han blev ved med at stå på den anden side af døren og sige undskyld og kalde det en misforståelse. Da han endelig var gået forsøgte jeg at gøre det ugjort. Jeg smed alt ud, han havde rørt ved. På et tidspunkt klippede jeg alt mit hår af for ikke at have noget han havde rørt ved. Jeg havde svært ved at gå i bad, for jeg kunne ikke holde ud at være helt alene med min krop. Men det værste var at jeg ikke kunne tale om det. Hvem skulle tro på mig? Jeg havde jo haft en affære med ham, så jeg var nok bare blevet sur. Og nu opførte jeg mig underligt og så halvskaldet ud – sådan en er der vel ikke nogen der kan tro på?