Jeg har mistet stort set hele min venne-/bekendtskabskreds efter et voldsomt overgreb begået af tre bekendte. Ingen vil tage afstand fra det, for ‘mon jeg ikke selv har givet min accept til det’ eller ‘det kunne de tre da ikke finde på’.
Jeg har endda mistet min bedste ven som nægtede at tage afstand til de tre overgrebsmænd. Jeg har måttet sige farvel til 98 % af mine venner/bekendte efter overgrebet, for jeg KAN IKKE acceptere, at folk bliver ved med at ses med overgrebsmændene. Alle tror, jeg overdriver. Det gør jeg ikke. Jeg har fået konstateret ptsd efter overgrebet. Det er det værste, jeg nogensinde har været ude for..
Jeg har været sygemeldt/deltidssygemeldt lige siden, kan ikke koncentrere mig, har hukommelsesproblemer, græder dagligt og bryder sammen og bagateller (som fx et smadret glas, maden brænder på osv.). Jeg er lige startet i ptsd-terapi og får medicin. Mit barn er kraftigt påvirket af at se sin mor have det så dårligt.
Jeg er overbevist om, at hvis min omgangskreds havde været der for mig, havde jeg kommet lettere igennem det hele. I stedet har det forværret alt for mig. Jeg føler mig så alene og mistroet. jeg havde ALDRIG troet, at selv tætte venner ville svigte i sådan en krisesituation. Men det gjorde de. Og jeg tilgiver aldrig dem eller overgrebsmændene.

























