Jeg anmeldte ikke fordi..
Vi var fulde. Jeg var fuld. De første 30 mennesker havde set os i baren. Jeg var selv gået med ham. Jeg havde sagt ja.
men da hans kærtegn blev slag, blev mit ja til et nej.
Jeg frøs, rørte mig ikke, gjorde ikke modstand. Jeg ville bare have det overstået. Så snart han var færdig, skyndte jeg mig i tøjet og løb grædende hjem.
Jeg turde ikke anmelde i frygt for hvor ydmygende en proces jeg skulle igennem bagefter. I frygt for at skulle forklare detaljer af en hændelse jeg så desperat gerne ville glemme.
Til den dag i dag, er jeg usikker på om han ved hvad han gjorde ved mig.

























