Jeg har en gang brudt ind i en diskussion mellem en kvinde og en mand i S-toget sent om aftenen.
De var tydeligvis et par, og begge var ret påvirkede, men manden var nærgående og hun sagde flere ‘nej’, ‘jeg gider ikke’ og ‘lad være’.
Jeg sad med en flok venner på sæderne foran og efter at have været tunet ind på parrets samtale og ikke vennernes i et par minutter, vendte jeg mig om og spurgte ham hvorfor han ikke bare kunne holde snitterne for sig selv, når nu hun tydeligvis ikke gad ham – i alt fald ikke denne aften.
Mine venners snak stoppede omgående, og stemningen blev ret presset.
Han begyndte at mumle noget med at jeg skulle blande mig udenom, hvortil jeg bare sagde ‘det vil jeg ikke, men du skal lade hende være når hun siger nej!’
Så begyndte HUN at bede mig blande mig udenom, hvortil jeg bare kunne svare ‘fint, hvis du mener det, så er det dit valg’ og så vendte jeg tilbage til mine lamslåede venner.
Parret stod af på samme station og vaklede videre hånd i hånd og mumlede om, at jeg var ubehøvlet.
Jeg tror (min fordom) at jeg var den eneste fra min vennegruppe der reagerede, fordi de var alle fra Vestegnen (Albertslund, Ballerup, Herlev) og oplevede dette scenarie noget oftere end jeg, som kom fra Sydsjælland.
Eller da to unge mænd plagede en ung kvinde om ‘kærlighed’, og jeg råbte af dem, at når hun sagde nej var det sgu nok fordi hun ikke gad. Hun listede af med et lydløst ‘tak’, mens drengene (15-17 år) var optagede af at love mig (31 år) tæsk. Omvendt truede jeg dem med politiet og sagde at de da bare kunne prøve at tæve mig, men at de ville ikke komme særlig langt.
Jeg har også blandet mig i kærestediskussioner i byen eller hvis nogen behandlede mine veninder skidt.
En af dørmændene på stamdiskoteket sagde en gang til mig, at en af dagene ville det nok blive mig de hev ud fra dansegulvet, underforstået – min mund var ret stor!
Jeg har ofte talt før jeg tænkte. Og gør det stadig. Utroligt nok er jeg aldrig kommet til skade….

























