Jeg var på efterskole og havde en bedste ven. Jeg stolede på ham med mit liv og var så glad for at have ham der. Men ugen efter mig og min daværende kæreste slog op, drak jeg mig fuld med ham og resten af vores fælles vennegruppe. Vi går ud på toilettet for at få lidt vand (fordi jeg var tørstig) og han skubber mig op imod væggen og begynder at kysse mig. Jeg prøver at skubbe ham væk, men han er stærk og bevæger hans hænder All over min krop. Jeg går i panik og fryser og venter på han er færdig.
Den aften går jeg tidligt i seng i en stol henne i hjørnet. Da jeg dagen efter fortæller ham hvad der skete – hvordan jeg havde det og at jeg havde brug for en pause væk fra ham – så undskylder han … Men han undskylder det på han var fuld.
Jeg kan ikke tage det seriøst. Resten af vores fælles vennegruppe vælger at tage hans parti. ‘det var bare et kys, C’ og ‘han var fuld, du overreagerer’. Det var bare meget mere end et kys for mig. ‘hvis du ikke ville have det skulle du have sagt nej’. ‘du kan ikke forblive sur’. Hele vennegruppen endte så med droppe mig fordi jeg nægtede at være i rum med ham.
Fast forward 2-3 år og det går op for mig, at det han gjorde var et overgreb. Ikke voldtægt, men den effekt det havde på mig, har givet mig berøringsangst af aller højeste grad.

























