I børnehaven blev jeg og nogle af de andre piger (2-3-4 stk., husker det ikke? Gennet ind i et legerum af nogle drenge, der beordrede os ned at ligge på gulvet, de lagde et tæppe over os, og så hoppede, sprang og trampede de på os, med truslen om, at hvis vi sladrede, ville de voldtage os. Ingen af sagde noget, pædagogerne fornemmede, at vi var kede af de, som trøst kom jeg på madholdet og fik lov at skrælle kartofler. Så var det løst.
Mine forældre fik det først at vide 30 år senere.
I 2.g var jeg og nogle veninder i Paris, hvor vi kørte i undergrundsbanen, der var pludselig strømafbrydning, lyset gik ud og nødbelysning startede, alle stod klemt sammen i myldretiden. Den granvoksne mand, der stod foran mig med siden til, fik kilet sin hånd rundt og ind i skridtet på mig, hvor han bevægede fingrene på mod min skede. Jeg råbte op på dansk, veninderne råbte tilbage, og så havde jeg heldigvis lige købt en metalkuffert (sejt i slut 80’erne), som jeg med møje og besvær fik manøvrer op foran mig. Han lod som ingenting efter han trak hænderne til mig.
På Skanderborg festival i 90’erne stod jeg og nød en koncert med en veninde, folk stod ikke vildt tæt, det var en lille scene. Men pludselig stod én meget tæt bag mig, så tæt, at han nuppede sig op ad mig. Da jeg vender mig om for at sige stop, ser jeg, at han står med hele kalorius ude i fri luft. Jeg bliver rasende, men han er fuldstændig ligeglad.
Er som universitetsstuderende i 90’erne blevet forfulgt fra byen i Århus op mod Uniparken, standsede ved en gruppe unge mennesker, og bad dem om, om de ville lade som om de kendte mig, så stod jeg og snakkede med dem indtil manden var væk, så jeg kunne gå hjem.
På min kollegiegang havde vi fællesspisning en aften udendørs. Jeg sad ved siden af den fyr, som jeg delte køleskab med.
Han sad og nedgjorde mig længe, for bagefter fuldstændig at vende på en tallerken og sige, at det hele bare var for sjov og jeg var sød, og pæn og alt muligt rart.
Pludselig vender han én gang til, og jeg får at vide, at man kan sige alt til kvinder, fordi de altid tror på det en mand siger, uanset hvad de siger, selvom han havde disset mig, så havde jeg troet på hans undskyldning bagefter.
Der gik ikke lang tid, før jeg flyttede til en anden opgang. Puha det var opslidende indtil, jeg opholdt mig kun på mit eget værelse og brugte sjældent køleskabet.
En aften i byen som voksen (omkring 30) er jeg i byen i min fødeby. Jeg er en del på dansegulvet og efter endt dans drikker jeg min øl, ovenpå diskoteket, hvor baren ligger, inviteres jeg på en øl af en gut, som sad og holdt øje med mig på dansegulvet, jeg siger nej tak, har en kæreste, og jeg ringer efter min far, så han kan hente mig.
Jeg går udenfor og efter et øjeblik følger manden efter. Jeg søger hen til en anden gruppe yngre fyre og spørger om jeg ikke må vente sammen med dem til jeg bliver hentet. Det må jeg, og de er heldig is gode nok, til sidst går mandag lidt hen ad gaden og står.
Min far kommer, og jeg griner hysterisk, samtidig med, at jeg fortæller, at der intet sjovt er ved historien.
Da jeg vågner og skal på wc, kan jeg ikke finde døren, jeg “splitter” hele mit værelse ad. Og om morgenen kan min storesøster, der er sygeplejerske, gennemskue, at nogen har puttet noget i min drink. Jeg var meget heldig, for havde min far ikke hentet mig, ved jeg ikke, hvad der var sket.
Som ca. 33 årig var jeg på date med en fyr, som jeg havde været kæreste med et par mdr. Her oplever jeg, efter endt samleje, at han har smidt kondomet undervejs. Før samleje (som i øvrigt var vores første) havde jeg understreget, at sex uden kondom IKKE var en mulighed, selvom prøvede at overbevise mig.
Jeg bliver rasende og skælder ud. Han forsøger, at optrappe konflikten ved at råbe, at jeg jo bare kan slå ham, det gør jeg IKKE, kan godt regne ud, at han sikkert leder efter en undskyldning for at slå igen. Jeg råber så højt, at jeg er sikker på, at hans underboer kan høre det hele. Af hensyn til egen sikkerhed.
Da jeg efterfølgende taler med ham for at høre, om han er tjekket for HIV mv. Siger han, at det rager ikke mig, og at det forøvrigt er min skyld, at han smed kondomet, fordi jeg engang gerne ville have børn, og at hvis det var så stort et problem, kunne jeg jo bare have sagt det, da han tog det af, for (ifølge ham) kunne jeg jo helt sikkert mærke om det var på eller ej.
Jeg måtte vente 3 mdr på HIV test, der heldigvis var negativ.
Glemte dette, da jeg sendte for et øjeblik siden… Efter et par dates med en fyr, som umiddelbart har kærestepotentiale, ender vi hjemme på hans kollegieværelse. Jeg siger ja til at have sex. Det starter ok, men pludselig bliver han meget hårdhændet, jeg formår ikke at sige rigtigt fra, men jeg lader ham vide, at det gør ondt og at jeg ikke synes, at det er rart. Det går især hårdt ud over mine bryster. Det er ikke spor rart, men jeg ligger helt stille og håber på, at det snart er overstået. Bagefter går jeg, mine bryster er fulde af blå mærker længe efter. Han dukker op efter nogle dage med en buket, som om ingenting er hændt. Jeg gør det forbi.

























