Jeg har mange gange oplevet mænd, som bliver nedladende, hvis jeg afviser dem, jeg synes dog klart det er værst når de gør det ansigt til ansigt. Jeg var som ung i en vennekreds gennem min venindes kæreste, hvor der var en fyr, som var i hvert fald 5 år ældre end mig, og han ville rigtig gerne i bukserne på mig, det lagde han slet ikke skjul på, men jeg sagde pænt nej tak, hver gang! En aften er vi så til fest, hvor vi under en leg har kysset lidt, og han lægger igen op til at han gerne vil have mig med hjem, jeg afviser ham igen, og jeg kan ikke huske præcis hvad han svarer, men han får i hvert fald sagt “jeg har kneppet mange piger, som er meget smukkere end dig.” I hans verden var det åbenbart lig med, at så ville jeg også have sex med ham.
Et andet eksempel er fra byen, hvor jeg bliver opsøgt af en fyr, som er kollega/ven til en anden fyr, som på daværende tidspunkt var en form for ven med fordele for mig. Han vil gerne have mig med hjem, og i starten tager han afvisningerne pænt, men det er som om da det går op for ham, at jeg mener jeg ikke er interesseret, fortæller han mig, at han godt ved hvilken type jeg er, fordi min ven med fordele, har fortalt vidt og bredt om hvad jeg har lavet med ham, hvor, hvornår og hvordan. Så jeg kunne jo godt stoppe med at spille så kostbar.
Jeg holdte i begge tilfælde fast i mit nej, men jeg fik aldrig sagt fra overfor måden de talte til mig på, i første tilfælde var jeg omkring de 16, og nok også rimelig usikker på mig selv, og andre i samme vennekreds, synes det var fjollet jeg ikke ville være sammen med ham, fordi eftersigende skulle være god i sengen. Ved den anden oplevelse var jeg vel omkring 20 og lige flyttet hjemmefra og følte mig som en “strong Independent woman”, og var overrasket over, hvor svært det egentlig var for mig, at sige tydeligt fra overfor den opførsel.
Jeg har senere haft oplevelser, hvor jeg har ladet mig presse ud i ting, som jeg egentlig ikke ville, og det er virkelig gået op for mig, at det er meget sværere at sige fra overfor de her ting, når det handler om mig selv. Jeg tror det er nemt at have en ide om, hvordan vil reagerer i situationen, men når man så faktisk er i situationen, så bliver det ofte meget anderledes. Og man bliver i tvivl om det er en selv, som der er noget med. Når jeg sidder og skriver de her 2 ret simple oplevelser, bliver jeg faktisk helt i tvivl, om det er mig der overdriver eller om det er mændene, som har opført sig forkert.

























