Anonym

Jeg er en kvinde på godt 40 år. Jeg har altid været seksuelt frigjort, og jeg har bevaret min seksuelle frigjorthed gennem utallige metoo oplevelser: Tilråb, blive raget på (og slikket i øret) af mænd – både fremmede og venner, blive fastholdt af fremmede mænd, date rape, sexchikane på arbejdspladser, blive forfulgt ned ad gaden, blive kimet ned af mænd, der selv har fundet mit nummer, at fremmede mænd har rørt ved sig selv/onaneret mens de har set på mig, trusler om voldtægt, at blive dumpet, uden at få besked, bare tavshed, fordi jeg ikke havde lyst til analsex, at mænd har talt om min krop, mens jeg var til stede, at blive penetreret mens jeg sov, stalkende kærlighedserklæringer, at blive svinet til efter høflige afvisninger, at få at vide at jeg “skylder” sex og alt muligt andet. Nogle ting har jeg kun oplevet en enkelt gang, andre har jeg oplevet mange gange. Selvom jeg ikke mener, at det har en betydning, så betyder det åbenbart alligevel noget for mig, at jeg faktisk ikke klæder mig særligt udfordrende (det kropsnære holdt jeg helt op med, da jeg som teenager havde en chef, der kun talte til mine bryster. Det hjalp dog ikke, at jeg begyndte kun at gå med store trøjer, han talte fortsat kun til brysterne, men jeg fortsatte med at klæde mig “sobert”, når jeg bevægede mig ud) og jeg er meget bevidst om, hvornår jeg flirter, og hvornår jeg netop ikke flirter. Størstedelen af den type metoo oplevelser er oplevet i, for mig, aseksuelle situationer.

Når jeg så har sex med mænd, så er der særligt to ting, der overrasker mig. Den ene er, hvor ofte (ikke altid, men overraskende ofte, og det gjaldt både da jeg var ung, og nu hvor jeg er lidt ældre) sex har mandens lyster som udgangspunkt, og kvindens rolle bliver som objekt for hans lyster. Udgangspunktet er, at han bestemmer stillinger, hvad han gerne vil se på osv. Og han skal have sin orgasme. Jeg kan få lov til at se ned i en pude, strutte med røven og svare på spørgsmål om, hvor fantastisk, jeg synes at hans pik er. Og hjælpe ham til, at han får sin orgasme, der samtidig markerer en brat afslutning på akten. Jeg kan kæmpe mig ud af den rolle, men det er svært. Jeg hader bare den rolle så meget. Det at være objekt – en ting. Jeg kan have fantastisk sex uden at få orgasme, og jeg kan have fantastisk sex, hvor jeg gør mig lækker for ham. Men det bliver kun fantastisk, hvis vi har sex med hinanden. Hvis der er en kontakt mellem os. Og det er den anden ting, der overrasker mig. Det overrasker mig, hvor svært jeg kan have ved at vriste mig ud af den rolle. Hvor svært jeg, som er en voksen, reflekteret, sexglad kvinde med godt selvværd – også ift. min krop, kan have ved at sige fra, når en mand, som jeg egentlig gerne vil have sex med, bliver “for meget”. Når han vil noget eller på en måde, jeg egentlig ikke har lyst til, når han får mig til at føle mig som objekt, når han går for hurtigt frem, så jeg ikke hverken fysisk eller mentalt er klar osv. Det kan sammenlignes lidt med at blive kildet, hvor man ikke synes det er sjovt, men man kan ikke lade være med at grine. Det er for meget, og det er ikke rart, men alternativet til at grine vil være at skælde ud. For der er ikke kontakt og ro nok i situationen til elegant at dreje den over i noget andet. Og så er det som om, jeg også, inderst inde, tror på, at det er hans behov, vi nu skal dække, og så må jeg prøve at sno mig, så jeg også får noget ud af det. Slet ikke altid, men alligevel overraskende ofte.