Andrea

Jeg er blevet ufrivilligt taget på
Jeg er blevet overfaldet
Jeg bliver oftere talt til end talt med.

Jeg har talt mig ud af en voldtægt og følt skam derved.

Jeg har oplevet overgreb af en tidligere kæreste, der ikke stoppede da jeg sagde stop.

Jeg er blevet kysset af en jeg afviste i byen, hvorefter alle synes det var sjovt og mente at jeg overragerede, da jeg blev sur.

Jeg har hørt historier om mine vindinders overgreb..hver og en.

Jeg har skulle forsvare, hvorfor jeg ikke kan tage imod en lussing “der var for sjov” (af mænd og kvinder)
Jeg har siddet og hørt på kollegers meninger om at det ikke er voldtægt, hvis det ikke bliver meldt til politiet.
Jeg har oplevet regeringen indsætte burkanforbud – fortælle kvinder hvad de må og ikke må gå i.
Jeg har fået mundkurv på fordi jeg var for emotionel.
Jeg har følt mig nødsaget til at have sex.
Jeg har troet at alt jeg var bare var sex.
Jeg er blevet fortalt at det at tage imod en drink i byen er det samme en betaling for min krop.
Jeg har givet min krop for anerkendelse.
Jeg har mistet anerkendende fordi jeg havde sex.
Jeg er blevet fortalt at jeg skal komme videre.
Jeg har glemt de fleste ubehagelige oplevelser, fordi det blev for normalt.

Men værst af alt er det bånd jeg lægger på mig selv – følelsen af altid at være lidt forkert på grund egene forestillinger om hvordan jeg skal være som kvinde – som kæreste – som ven – som menneske.

Jeg er blevet angst for at være kvinde
Men jeg lever med det som et helt og glad menneske – fordi jeg kan.